Scenen er sat i Ukraine omkring 1905 i den lille landsby Anatevka. Paul Farnsworth har med sin scenografi skabt en by fyldt med birketræer og træhuse, der meget effektfuldt ligger på en bjergskrænt. Befolkningen i Anatevka er jødisk, og de har bygget deres liv op om traditioner, der helst ikke skal laves om på. Spillemanden på tagryggen giver sit musikalske bidrag, mens han betragter byens indbyggere. Her gifter man sig med den person, som ægteskabsmægleren og ens forældre udpeger til en, og der skal ideelt set ikke stilles spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Mælkemanden Tevye har hele fem døtre, hvoraf de tre er giftemodne. De er ikke helt med på idéen om, at de ikke skal tages med på råd i ægteskabsspørgsmål og går deres egne veje, hvilket efterlader deres far med det ene dilemma efter det andet. Hvad er vigtigst – døtrenes lykke eller omverdenens mening sammenholdt med det tillokkende faktum, at man kunne være heldig at få dem rigt gift?
Det er et stærkt cast med AnnMari Max Hansen som Teyves hustru Golde – et glædeligt gensyn efter mange år ude af rampelyset. Der er Marianne Høgsbro som ægteskabsmægler, Jesper Asholt som rig og giftelysten slagter. I den unge generation er både Karin Nordly Holst, Isabel Schwartzbach, Lærke Belle Juul Hansen, Sebastian Harris Kristian Rossen og Markus Emil Borg gode aktører.
Aftenens stærkeste præstation yder Tommy Kenter dog i hovedrollen som den let enfoldige, men også kløgtige mælkemand, der taler til den Gud, som han indimellem mener, skulle tage sig alvorligt sammen. Gud hører ikke tilstrækkeligt efter, når Tevye forsøger at påkalde sig hans opmærksomhed. Det kræver personlighed, indføling og nærvær at udfylde rollen. Tommy Kenter har, hvad der skal til af det hele. Hans fortolkning af ”Hvis jeg var en rig mand” er på en gang hjerteskærende og morsom. Sangen kommer meget tidligt i forestillingen, og den er hele aftenen værd. Teksten er underfundig, melodien både smuk og melankolsk, og Kenters nærvær og vid bringer den op på et exceptionelt niveau. Man forstår hans længsel efter et liv, hvor der var lidt mere at gøre med.
Koreografen Lee Proud har lavet nogle smukke danse med kraft og saft. Især mændenes dans ved den ældste datter Tzeitels bryllup, hvor de danser iført hatte og med en flaske på hovedet er imponerende. At det er lykkedes må tilskrives både en dygtig koreograf og ditto dansere. Der er koreograferet til alle medvirkende, og Tommy Kenter og AnnMari Max Hansens dans ved samme bryllup er både finurlig og sjov og viser de to kunstneres format. De smider forfængeligheden over venstre skulder for at give deres karakterer liv.
Forestillingen fortæller en historie om jødernes ufrivillige vandring fra Rusland til både Europa og især USA. Det er en vigtig historie om et folk, der har markeret sig både religiøst og kunstnerisk. Den trækker helt sikkert tråde til nutiden. Slutbilledet af den evigt vandrende jøde, der følges af den betragtende spillemand er stærk. Det bliver dog udelukkende en rejse tilbage i historien og ikke et kig frem på vor tid, hvilket kunne have været nok så nærliggende.
Det, der får hele det til tider antikverede univers til at glide ned, er den klezmerinspirerede musik og teksterne til de poetiske sange, som de fleste kender. I deres naive tone går de rent ind – også til publikum anno 2019.
Det er en flot og musikalsk forestilling, Det ny Teater har skabt og ikke mindst i første afdeling er der fart over feltet, mens anden afdeling bliver lidt langtrukken. Næsten tre timer for en forestilling er langt.
Aftenen bæres imidlertid i imponerende grad igennem af Tommy Kenter i det, han selv kalder sin sidste bærende rolle og endda på Det ny Teater, hvor han startede sin teaterkarriere, da han kun var 10 år.
Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater
Manuskript: Joseph Stein
Musik: Jerry Bock
Tekst: Sheldon Harnick – baseret på Sholem Aleichems historier med særlig tilladelse af Arnold Perl
Iscenesættelse: Daniel Bohr
Scenografi: Paul Farnsworth
Koreografi: Lee Proud
Musikalsk indstudering: Per Engström
Lysdesign: David Howe
Oversættelse: Jens Louis Petersen
Medvirkende: Tommy Kenter, AnnMari Max Hansen, Jesper Asholt, Marianne Høgsbro, Karin Nordly-Holst, Isabel Schwartzbach, Lærke Belle Juul Hansen, Sebastian Harris, Kristian Rossen, Markus Emil Borg, Michael Lindvad, Anne Suppli, Mia Karsson, Carl Christian Rasmussen, Martin Loft, Kristoffer Sass, Jørn Pedersen
Ensemble: Mikkel Hoé Knudsen, Niklas Frandsen, James Leece, Thomas Mark, Jacob Hughes, Thea Boel Gjerum, Rie Sørensen, Johanne Milland, Simon Fichman & Maria Wichmann
Bielke: Anna Frederikke Heerulf Christiansen, Freja West Taravillo & Clara Ross
Shprintze: Lisa Maria Birk Pohl, Olivia Powers & Sophia Johar
Øvrige børn: Rigmor Glipstrup, Dagmar Grønbech Palsbro & Emma Hastrup
Spilleperiode: 26. september til 15. december 2019
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause.
