‘Når vi engang dør, så er der ikke engang et hul, der hvor man har været?’ – Spoonface Steinberg er en gribende monolog om en kræftramt autistisk piges syn på livet.
Spoonface er en lille 8-årig pige, der helt uden filter forsøger at forstå den verden, hun lever i. Hun funderer over alle de små og store emner, som hun møder i sin hverdag. Hun forstår ikke alting, men hun registrerer alt.
Tine Gotthelf er Spoonface, og det er en sand fornøjelse. Tine har en fantastisk mimik, der drager publikum, og får dem til at glemme alt andet. Hendes timing er sublim, og med sit nærvær formår hun både at få os til at grine, og give os en klump i halsen. Hun formidler teksten på smukkeste vis, og de små afbrydelser med mørke pauser binder det hele rigtig godt sammen. Flere gange bliver vi fanget i de billeder, som hun tegner for os.
Manuskriptet er skarpt og sproget er gennemarbejdet ned til mindste detalje. Det er virkelig en udfordring at tale, som et lille barn tænker og det er ‘faktisk temmelig’ godt gået af Tine.
‘Spoonface Steinberg’ er en lille fin lysende perle, der både giver publikum et indblik i en særlig piges tilværelse og samtidig tvinges vi til at tænke over vores eget liv og nu – og ikke mindst på døden. For hvad er egentlig mindst? Døden eller ingenting? Det kan godt være, at vi mennesker er forskellige, men når vi dør, så er vi allesammen ét – nemlig ingenting.
‘Spoonface Steinberg’ kan opleves på Teater Får302:
26. oktober 2015 – 7. november 2015
Instruktør: Petra Berg Holbek
Medvirkende: Tine Gotthelf
