Preben Kristensen i sin 40-årsjubilæumsforestilling ‘Suffløren’ på Hippodromen i Folketeatret.
Det er godt gået at have 40 års jubilæum som skuespiller. Det er et hårdt og konkurrencemættet erhverv, hvor store kunstneriske egoer mødes. Preben Kristensen har gennem årene øst ud af sit talent på mange fronter. Mest kendt er han nok for Linje 3, hvor han sammen med kollegerne Thomas Eje og Anders Bircow har turnéret landet tyndt med stor succes. Han har medvirket i musicals og har glædet alle med sin fantastiske stemme. Stemmen har han også brugt, når han har lagt stemme til figurer i tegnefilm. Preben Kristensen har dog ikke kun været at finde i det lystige repertoire. Det er også blevet til mange roller i det alvorlige fag – Claudius i ”Hamlet”, George i ”Hvem er bange for Virginia Woolf” og titelrollen i ”Idioten” for nu at nævne bare et par stykker.
Jubilaren var på premiereaftenen naturligt nok omringet af adskillige venner og kolleger. Blandt andet var en kær kollega, dansk teaters grand old lady, Ghita Nørby at finde blandt publikum.
I sin jubilæumsrolle er Preben Kristensen alene på scenen i forestillingen ”Suffløren” af svenske Andreas T. Olsson i Niels Brunses oversættelse. Skuespillerne er ikke dukket op, og suffløren overtager scenen. Han kan både aftenens tekster og alle de tekster, han har arbejdet med. Monologen igennem afsløres et gennemgribende kendskab til Shakespeare, Moliere, Strindberg og Edmond Rostand (Cyrano de Bergerac). Det bliver til adskillige direkte og indirekte henvisninger til især Shakespeare.
Teksten begynder i det stille og skal ligesom varme lidt op, før publikum opdager sufflørens store viden og stifter bekendtskab med hans indre dæmoner opstået allerede i en skoletid, hvor ingen brød sig om nørden, der interesserede sig for digte. Det har ikke forladt ham i voksenlivet, så skuespillernes drillerier tager hårdt på den oversete sufflør. Denne sufflør har aldrig drømt om at blive skuespiller og blive set – og dog. For frustrationerne ligger under overfladen i fortællingen om forelskelsen i skuespillerinden Amanda og irritationen over hendes kollega, der har heldet med sig. For hvad ved denne arrogante skuespiller, der påstår, at han aldrig behøver suffli. Det skal ikke her afsløres, hvad suffløren gør den dag, den arrogante snothvalp af en skuespiller glemmer sin store monolog som Cyrano de Bergerac.
Preben Kristensen favnede sufflørens fortælling i alle dens stemningsskift. Der var fagmandens glæde ved at have ekstra tyndt og let papir til manuskriptet specialimporteret fra Fortnum & Mason sammen med yndlingsurtecigaretterne. Forklaringer om hvornår og hvordan suffløren ikke skal høres, men skal springe ind i det rette øjeblik. Der var stoltheden over Alexandrinervers i Tartuffe og kendskabet til hvilken rolle, der var vanskeligst at spille.
Ikke overraskende havde Niels Brunse i sin oversættelse raffinerede henvisninger til Shakespeares værker og jokes over for Københavneranmeldere og sig selv. Her bliver forestillingen måske en anelse for indforstået og indspist.
Preben Kristensen brugte hele sin modenhed og erfaring i monologen om suffløren, der ikke ses og høres.
Preben Kristensen blev i den grad både set og hørt.
Tillykke til en stor og flittig scenekunstner.
‘Suffløren’ spiller på Folketeatret, Hippodromen til 25. marts 2018
Medvirkende: Preben Kristensen
Manuskript: Andreas T. Olsson
Oversættelse: Niels Brunse
Instruktør: Jacob Schjødt
Scenografi: Søren Glad
