The Cheyenne are leaving

The Cheyenne are leaving - Foto: Alexsandar S. Mastilo
The Cheyenne are leaving - Foto: Alexsandar S. Mastilo

Det er ikke første gang, dansk/serbiske Tanja Mastilo skriver dramatik til en af Why Not Theatre Companys produktioner. Nu har hun gjort det igen i forestillingen “The Cheyenne are leaving”.

En midaldrende forfatter sidder i en minimal lejlighed. Der er kun ét vindue, og det er klistret til med avispapir, så man ikke kan se ind. Dertil kommer en dør, der har flere låse. Møblementet består af en enkelt lænestol, fastmurede bænke, og eneste nips er forfatterens bøger. Den klaustrofobiske følelse er flot skildret af scenograf Peter Rasmussen på den lille scene i Teatret ved Sorte Hest. Oplagt er det, at beboeren ikke ønsker besøg i det, der mest af alt fremstår som et fængsel. Det får han så alligevel, da en ung mand efter at have banket på adskillige gange indtrængende beder om at komme ind, fordi han har en hilsen fra forfatterens kvindelige bekendt/ven/kæreste Dolores. Ind kommer han, og gennem de tos samtale er det oplagt, at de hver på deres måde er rædselsslagne og bedrøvede over den krig, der udspiller sig lige uden for den hermetisk lukkede dør.

Det er en historie om en ikke navngivet borgerkrig, der på den ene side splitter mennesker og på den anden side får dem til at åbne sig over for hinanden, selv om de for så vidt er fremmede og ikke er samme generation.

Mennesker reagerer forskelligt, når de er under alvorligt pres over for en fjende, som de dybest set ikke kan forsvare sig imod. Den midaldrende mand isolerer sig og skyder folk fra sig, og måske for at holde det ud digter han sig til en familie. I denne familie har han både en hustru og to børn – en dreng og en pige. Han har styr på deres personligheder og hvilke problemer han har med børnene, når de kommer i teenagealderen.

Den unge mand trænger i den grad til menneskeligt selskab og søger råd hos forfattereneboeren både med hensyn til sin egen trang til at udtrykke sig som forfatter, men især på det mere personlige plan.

Nathan Meister er forfatteren, der sidder i sit selvvalgte fængsel og håber, han er i sikkerhed. Han har flere gange medvirket i produktioner af Why Not Theatre Companys produktioner – blandt andet i Tanja Mastilos fremragende monolog Mr. Tesla played fra 2015. Han er på en gang intens, introvert og empatisk, når han skiftevis favner og støder den unge mand fra sig. Vi føler med ham ude på stolerækkerne, når han både længes efter og ikke kan udholde den forstyrrelse, et ungt menneskes påtrængende behov for omsorg kan være.

Joe Young har sin debut i Why Not Theatre sammenhæng. Han har et flot samspil med Nathan Meister, og deres sympati og det modsatte for hinanden kommer flot frem i Nina Larissa Bassets instruktion.

Det er en tankevækkende forestilling, der handler om krig og hvordan den rammer og hæmmer vores liv. Endnu mere tankevækkende bliver historien i 2020, hvor vi alle kæmper mod en fjende, vi ikke kan se, og hvor håndsprit er vores eneste våben. Så meget desto mere glædeligt er det, at vi mennesker ikke lader os slå ud. Vi spritter af, tager vores mundbind på og skynder os i teatret.

Endelig skal der lyde en opfordring til landets engelsklærere om at hive deres elever med på det lille teater på Vesterbro. Der ligger et fint undervisningsmateriale på teatrets hjemmeside.

“The Cheyenne are leaving” på Teatret ved Sorte Hest

Medvirkende: Nathan Meister og Joe Young

Stemmer: Sue Hansen-Styles og Kerry Norton

Manuskript: Tanja Mastilo

Instruktør: Nina Larissa Basset

Scenograf og lysdesigner: Peter Rasmussen

Producent: Why Not Theatre Company

Fotograf: Aleksandar Mastilo

Spilleperiode: 13. november til 5. december 2020

Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause

Skriv kommentar