Ingen af os ved, hvad der sker, når vi dør, men de fleste har nok tænkt over det. Den norske koreograf Jo Strømgren har også gjort sig sine tanker i sit værk The Society of Lost Souls fra 2017 skabt til Corpus med dansere fra den kongelige ballet. Ni menneskesjæle og en enkelt stor, bjørnesjæl med et knust hjerte befinder sig i et univers, der ikke er til at undslippe. Det hjælper ikke at dø, for hovsa det er de allerede.
De er plagede og hvileløse disse sjæle, og de er absurde i deres dance macabre. De lever ikke, men følelserne fra livet har fulgt dem i døden. De har det stadig sjovt, men klynger også hinanden op, når de ikke spiller bold med håndgranater eller forsøger at stoppe en kvindelig selvmordsbomber.
Bjørnen, der vist bebos af Morten Eggert, er rørende i sin umulige og ulykkelige kærlighed efter
Esther Lee Wilkinson, der kun har et par cheerleader ponponer til at dække sine bryster. Alba Nadal er sjov som den skrappe madam klædt i sort, og Poul Erik Hesselkilde har en sødme som en af de sjæle, der rent faktisk har en kær personlighed. Han har sin lille kuffert med billeder, han kan give til alle mødre, så de kan blive hængt op på en interimistisk snor med tøjklemmer.
Danserne akkompagneres dels af musik af så forskellige komponister som Bach, Glenn Gould og Zarah Leander, og diverse lande er repræsenteret i dette efterliv, hvor det ikke er så vigtigt, hvilken nationalitet, man havde førhen. En engelsk stemme fra oven taler om udfordringerne i døden. Hvad sker der for eksempel, hvis man ligger som aske i en urne – følger ens sjæl så med i dødsriget, eller bliver den også til aske.
Dødsriget er i Strømgrens version et uhyggeligt gråligt univers med huse med støvede vinduer og kroppe og masser af jordskælv og uvejr.
Jo Strømgren er et multitalent. Han har koreograferet, og det er sjovt, depraveret og sexet og giver mindelser til zigøjnerverdenen, fransk dekadence og moderne ballet og dans. I tillæg har Strømgren også lavet scenografi, kostumer og lysdesign, hvilket må siges at være ganske imponerende.
Danserne favner denne mørke, groteske og morsomme opgave med vid og danselyst, og herligt er det med et gensyn med tidligere solodanser Mads Blangstrup og tidligere solist Femke Mølbach Slot, der gæstedanser ved alle opførelser af balletten i denne omgang.
Koreografi: Jo Strømgren
Medvirkende: Caroline Betancourt, Alba Nadal, Femke Mølbach Slot, Esther Lee Wilkinson, Mads Blangstrup, Nathan Compiano, Morten Eggert, Poul Erik Hesselkilde, Julien Roman og Oliver Starpov.
Scenografi, kostumer og lysdesign: Jo Strømgren
Varighed: 1 time og 10 minutter
Spilleperiode: 25. til 29. maj i Skuespilhuset
