Der er i det ganske land ikke kun hudsult. Der er også en decideret hunger efter at opleve teater i et teaterrum sammen med ligesindede, der er vilde med at være fysisk til stede. Vi vil ikke kun være mentalt nærværende. Vi vil være der sammen med hinanden og interagere med skuespillerne, når vi kan mærke deres ånde, deres lugt, deres glæde, deres frygt og deres mimik.
Det kan ikke lade sig gøre lige nu, og så er Aalborg Teaters onlinepremiere på Herman Bangs `Tine` streamet direkte fra teatret et fantastisk og tilmed gratis tilbud.
Omkring 12.000 personer var da også med fra begyndelsen. Det antal dalede noget, som forestillingen skred frem, og det var ærgerligt, når der er satset så flot på at have mange med. Det må have krævet omhyggelig tilrettelæggelse, og det fungerede upåklageligt.
Det er en grum historie, Herman Bangs roman fra 1889 skildrer. Den foregår under krigen i 1864, og den handler både om selve krigen, men især om de personlige relationer, der vendes op og ned på, mens krigen hærger.
Historiens hovedperson Tine arbejder for skovridder Berg og dennes hustru. Tine er hemmeligt forelsket i Berg, og da hans hustru og børn i en periode har søgt sikkerhed et andet sted, udvikler relationen mellem hende og Berg sig til et erotisk sammenstød, der betyder alt for Tine, men som for Berg blot er et fysisk møde. På dødslejet er det hustruens navn, han mumler – ikke Tines.
Personerne har dels replikker, dels fungerer de som fortæller af især deres egen karakters historie. På den måde bliver mange ting sagt i hvert fald to gange, og det virker lidt tungt og omstændeligt.
Alle medvirkende er iført hvidt, og i mange scener er alle på scenen. Man forstår samhørigheden midt i krigens gru. Denne gru bliver mere og mere synlig, da flere bliver smurt ind i blod.
Jenny Rossander (Lydmor) har komponeret forestillingens musik, der både består af lyde, men også er musik komponeret til de sange, der indgår i Bangs roman. Musikken understreger fortolkningen af historien på bedste vis, og det forhold, at de medvirkende synger sammen, understreger den skæbne, de deler.
Ulrik Gads scenografi er enkel og består nærmest kun af lange hvide stykker stof og sorte, enkle stole. Det hele bruges til illustration af veldækkede borde, senge og en enkelt gang illuderer stolene dansepartnere. Det fungerer rigtig godt.
Line Nørholt er overbevisende som Tine, og hendes desperate kærlighed til hendes arbejdsgiver er gribende, og hendes rørende kammeratskab med løjtnant Appel, da han udånder i hendes arme, er yderst troværdigt. Hun er den person, hele historien drejer om, og alle har en relation og en mening om hende. Forældrene elsker hende og ser til, mens deres datter ædes op indefra, Bergs hustru betror sig i breve til Tine, og endelig er der Berg, der bidrager til hendes endeligt. Nyuddannede Thomas Kristian Bek er skovridder Berg. Han er flot, så man forstår godt, at han kan få et pigehjerte til at banke hurtigt, men han virker også lidt fjern i samspillet med Line Nørholt.
Gruppespillet mellem de tolv medvirkende fungerede fint, og især sangene viste et fællesskab i gruppen.
Norske Runar Hodne har instrueret, og han har samlet både skuespil, sang, kostumer og scenografi til en flot helhed.
Det er ikke til at nægte, at forestillingen formentlig ville have fungeret langt bedre, havde man været i det teaterrum, den er skabt til, for meget går uvægerligt tabt på en skærm hjemme i stuerne.
Men igen – tak for initiativet. Vi ses snart i det rigtige teatermørke.
“Tine” af Herman Bang – 23. januar (premiere, online fra Aalborg Teater)
Instruktion og bearbejdelse: Runar Hodne.
Scenografi og lysdesign: Ulrik Gad.
Kostumer: Maria Gyllenhoff.
Komponist: Jenny Rossander (Lydmor).
Medvirkende: Line Nørholt, Thomas Kristian Bek, Annika Johannessen, Jørgen W. Larsen, Bolette Bang Nørregaard, Maria Henriksen, Marie Knudsen Fogh, Øster Borre Simonsen, Steffen Behrenthz Eriksen, Marcus Gad Johansen, Ferdinand Falsen Hiis og Lars Topp Thomsen.
Spilles (online eller fysisk, hvis det tillades) til 27. februar.
