I 2007 kort før juleaften mistede Saybia- forsangeren Søren Huss sin kæreste i et meget tragisk højresvingsuheld i Valby. Kæresten Camilla Jørgensen er ved at gå over fodgængerfeltet med deres kun 2 årige datter Ronja, der cykler ved siden af hende, da lastbilen rammer. Datteren overlever mirakuløst ulykken. Men med ét er Søren Huss liv forandret for altid. Først i 2010 udsender Søren Huss sit første soloalbum Troen & Ingen, det handler om det tragiske dødsfald.
Troen og Ingen er en musikdramatisk fortælling om det ultimative tab baseret på Søren Huss sange fra albummet af samme navn Troen & Ingen. Stykket er produceret af Teateret Svalegangen på basis af sangene og ikke mindst sangteksterne.
Fortællingen begynder midt i sorgen. Og det tages indirekte for givet, at man som publikum kender til den tragiske uheldshistorie. Det giver en lidt brat men meget virkningsfuld begyndelse.
En helt væg fuldt af sortmalede (3×34) papkasser danner den scenografiske ramme for stykkes første scene, kasserne ”sprænges og væltes ned” og bag står de tre skuespillere og et livband. Sjældent er en så dramatisk introscene set på en teaterscene – en virkelig stærk intro, der får det til at gibbe i publikum, der gisner om, hvad der skal ske. Scenografien bestående hovedsageligt af sort/hvide papkasser er enkel men utrolig virkningsfuldt i sin fine enkelthed.
Ved hjælp af kasserne, der enten er sort eller hvidmalede, fortælles historien set fra tre synsvinkler. Skuespillerinden Anna Ur Konoy spiller bedsteveninde til den afdøde. Skuespilleren Ashok Pramanik spiller bror til den afdøde og skuespilleren Albert Stein Ankerstjerne spiller ægtemand til den afdøde.
Fortællingen går hele sorgprocessen igennem, kræsende om den lidende ægtemand til den afdøde, han kæmper med de helt store kræfter såsom frustration, afmagt, raseri, sorg og smerte og med et ønske om at forstå, hvad der skete, ensomhed og den nærmest dræbende stilhed og ikke mindst det altopslugende savn. Fortællingen går langt i følelsernes vold, men går ikke helt derud hvor der skriges hvorfor og hvor troen eller evt. et råb til Gud om hvorfor skete det. På den måde er stykkets Ingen stærkere end Troen.
Skuespillerne har smukke sangstemmer, især Anna Ur Konoy har en meget smuk klang. Men til tider virker skuespillerne stærkere som sangere end som skuespillere, og formidlingen bliver lidt tungt fordøjeligt.
”Troen og Ingen” spiller på flere tangenter – skuespil og sang som var det en musical tilsat et bragende liveband, som var man til en musikalsk intimkoncert. Søren Huss har skrevet musik og tekst. Og uden tvivl er både musikken og teksten stor kunst, en hjerteskærende smuk formidling gennem tekst og musik af smerte, fortvivlelse, mørke, opgivelse, håb, og lidt lys. Søren Huss formår virkelig på smukkest vis at formidle sin sorg i de velformulerede sangtekster, og ikke mindst forsøger han at udtrykke sorgens indre væsen og frustration, og det pludselige møde med stilheden og tomheden.
Den lille petite sangerinde og skuespiller Julie Hjetland har en stemme med en utrolig stor smuk rumklang og klang og ikke mindst en nerve af smerte, der gør at hendes skønsang og formidling af Søren Huss musik brager igennem, både i de helt høje og dybe toner og rammer publikum lige i hjertet.
Bandet bestående af musikerne Søren Graversen, Nikolaj Heyman, Tom Bilde og Benedikte Borum Poulsen er virkelig dygtige og fremragende musikere. Som publikum får man ofte følelsen af at være til en virkelig god koncert.
Musikken er melankolsk og langmodig og bærer stærkt præg af at være skrevet afSøren Huss. Hans helt unikke tone, stemme og musik er der, og ikke til at tage fejl af ” Troen og Ingen” er en musikdramatisk fortælling i sin essens. Kulturtid. Dk giver 5 lysende stjerner til ” Troen og Ingen”.
Medvirkende: Julie Hjetland, Anna Ur Konoy, Ashok Pramanik og Albert Stein Ankerstjerne.
Ide og Instruktion: Per Smedegaard
Tekst: Jeanette Munzert
Scenografi: Siggi Oli Palmason
Musik/tekst: Søren Huss
Kapelmester: Niels Søren Hansen/ Søren Graversen og Nicolaj Heyman
Musikere: Søren Graversen, Nikolaj Heyman, Tom Bilde og Benedikte Borum Poulsen
Lysdesign: Anders Kjems
Lyddesign: Anton Bast
Videodesign: Jens Mønsted
Produceret af Teateret Svalegangen
Premiere: Københavnerpremiere den 6.november 2019
