Scott Fitzgeralds berømte bog har i 2025 100 år på bagen, og det fejres på Operaens store scene med en spektakulær ballet af portugisiske Arthur Pita over historien. Den har flere gange været filmatiseret – blandt andet i en ikonisk udgave fra 1974 med Robert Redford og Mia Farrow, så Pita har noget at leve op til. Pita har i sin koreografi valgt at følge bogens handling ret nøje, om end han har forstærket den homo erotik, der mere kan læses mellem linjerne hos Scott Fitzgerald.
Den mystiske rigmand Jay Gatsby bor i sit kæmpe luksuspalæ uden for New York, hvor han holder det ene vilde selskab efter det andet. Huset er konstant fyldt med gæster, der for størstedelens vedkommende ikke er inviteret. De kommer bare. Arthur Pita har koreograferet nogle flotte optrin med horder af selskabsgæster klædt i tidens stil. Der er kvinder i charlestonkjoler eller de rigtigt dristige kvinder i lange selskabsbukser. Herrerne er i flotte jakkesæt, og et par matroser bliver det også til. Der kysses på kryds og tværs af kønnene alt efter, hvad de enkelte er i humør til lige denne aften. En mystisk M. Mouse huserer som gæst på premiereaftenen vittigt danset af Tobias Praetorius. Det er flot koreografi, der svinger fra decideret showdans til klassiske trin med kant. Alt udstråler luksuriøs dekadence.
Gatsbys nabo Nick Carraways halvkusine Daisy Buchanan har været kæreste med Gatsby før krigen. Gatsby ønsker at vinde hende tilbage, selv om hun i mellemtiden er blevet gift med Tom Buchanan, mens Gatsby var soldat. Tom har selv en elskerinde – Myrtle Wilson, der er gift med tankpasseren George Wilson. Så potentielle katastrofer står i kø. Gatsby og Daisy genoptager deres romance, men det hele ender (som bekendt) grueligt galt.
Gary McCann har med sin scenografi og sine kostumer skabt et univers, hvor publikum bliver bragt tilbage til 1920-erne. Der er enorm luksus på den ene side, og på den anden side udsigt til røgfyldte fabrikker, der har bibragt ejerne deres kapital. Begge sider af medaljen vises, og fattigdom og depraveret livsstil skildres side om side. Der er skabt en tidstypisk benzinstation i to etager, ligesom Gatsbys swimmingpool er med i flere scener. Man fornemmer pragten hos Gatsby, og en smugkro med røde vægge giver den rette lumre stemning. Her drikkes der igennem, indtil ordensmagten gør sin entre. Så sidder alle dydigt med tekopper. De korrupte betjente smager på teen og forlader klubben – en del rigere end da de kom.
I flere scener kører store biler frem, og det er altid et flot syn og giver en god illusion.
På premiereaftenen dansede Ryan Tomash hovedpartiet som Gatsby. Med sine lange linjer og sit elegante ydre er Ryan Tomash det perfekte valg til partiet. Hans styrke og teknik er imponerende, og hans løft af Caroline Baldwin som dansede Daisy ser ud, som om hun på det nærmeste ingenting vejer. Ryan Tomash kommer helt ud i yderlighederne i partiet. Han agerer forelsket mand, selvmordstruet og mystisk på en og samme gang. Ryan Tomash er en eminent danser, og det er sørgeligt, at han forlader den kongelige Ballet. Heldige er de i New York City Ballet, hvor han fremover skal slå sine folder. Baldwin er yndig og kær, samtidig med at hun også udstråler en ligegyldighed overfor sine omgivelser. Alexander Stæger dansede partiet som Daisys mand Tom. I blåt nålestribet jakkesæt udstråler han afstumpethed overfor både hustru og elskerinde. Der er ikke noget, der bider på ham, om end der dog er sprækker i den frække fernis, da Myrtle er slået ihjel af den bil, som Daisy i desperation kører.
Balletten har som nævnt adskillige store optrin. I den første scene pryder en række korpiger i høje hæle og fjerpragt scenen, mens Stars and Stripes vajer på video på bagtæppet. Det er flot, ligesom det er et overdådigt syn, da danserne sidder langs scenekanten, hvor de danner en kæde af ben og arme med en imponerende præcision. I en scene optræder herrer i gammeldags herrebadedragter. De står ude i swimmingpoolen, og damerne springer ud fra vippen. De bliver grebet af herrerne, så det ser ud, som de svømmer.
Andreas Kaas er fantastisk som Nick Carraway, som betragter hele foretagendet lidt udefra. Han er sjov, når han møder kusine Daisy og hun let overgearet kind kysser, og da han en morgen er alvorligt hærget af tømmermænd og søger trøst i en ispose, er han uovertruffen morsom. Man føler med ham og ved præcis, hvordan han har det. Oplagt er det også, at den eneste, der holder ved og af Gatsby, er ham. Forelsket er han nok derudover, men der får han en afklapsning af Gatsby. Hertil rækker hans interesse for vennen ikke.
Schonan Greve kommer ud over rampen som den ulykkelige tankpasser, hvis hustru ligger i med Tom Buchanan. Iført overalls og undertrøje uden ærmer er publikum ikke i tvivl om, at han er fra en anden socialklasse end de festende personer hos Gatsby.
Frank Moon har skrevet ny musik og indflettet bearbejdelser af hele 17 numre af George Gershwin. Det er blevet til et flot balletpartitur, der skaber stemning, så vi ved, vi er tilbage i tiden.
´Den store Gatsby´ er en flot ballet, og Arthur Pita har formået at vise den overdådige luksus, samtidig med at mørket får plads. Vekselvirkningen mellem det muntre og det sørgelige fungerer i den sørgelige historie, hvor de gode dør og de mere lurvede personligheder får held til at stikke af. Det er en stor satsning fra teatrets side – og tak for det. Tag dog ikke de helt små med – der er flere uhyggelige scener.
Forestillingen spiller til den 31. maj, og rygtet vil vide, at Ryan Tomash´s sidste optræden på Det Kongelige Teater er søndag den 25. maj.
,
Den store Gatsby på Operaen
Medvirkende: Ryan Tomash, Theodor Friisgaard, Lorenco Di Loreto, Andreas Kaas, Caroline Baldwin, Alexander Stæger, Agnes Thomsen, Isabella Carroll, Schonan Greve, Isabella Walsh Tobias Praetorius, Elvira Thomsen, Ludwig af Rosenborg, Ji Min Hong, Afonso Coelho, Nico Janssen, Petra Love, Katherine Stevens, Lone Tøttrup og Corps de Ballet
Dirigent: Chanmin Chung
Koreograf: ArthurPita
Scenografi og kostumedesign: GaryMcCann
Komponist: GeorgeGershwin
Arrangør og komponist: FrankMoon
Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt
Video design: MagnusPind
Lys design: Jonas Bøgh
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 3. til 31. maj 2025
