Alt er råt i Betty Nansens anneksscene ´Edison´ – det gamle elektricitetsværk på Frederiksberg. Christian Friedländers scenografi er rå. Han har genskabt elværkets oprindelige store hvælvede vinduer på scenens bagvæg og har dermed skabt en perfekt illusion af en støvet ventesal. Der er skåret ind til benet på den næsten tomme scene. Dog figurerer tre sorte borde med tilhørende sorte stole. Endelig spiller en gul telefon med drejeskive og en vandbeholder en vis rolle i scenografi og dramaturgi.
Bobbi Jene og hendes mand Or Schraiber har skabt forestillingen ´Waiting Places´. De danser begge med sammen med Astrid Elbo, Kizzy Matiakis og Alexander Bozinoff. Det er fornemt selskab med to nuværende og en tidligere solodanser.
Dansen er ligesom rummet rå, intens, morsom og sine steder inderlig. Mennesker mødes, bliver tiltrukket og frastødt i nærmest samme moment. Or Schraiber Indleder forestillingen med en voldsom solo, da han gør sin entre gennem døren i scenens dameside. Han har både nærvær og selvværd, og hele hans kropslige ordforråd fra Gaga og Batsheva kommer til udtryk. Han venter, og han tæller og hver gang sættes en kridtstreg på bagvæggen. Er det mon scoringer eller afvisninger, han tæller?
Bobbi Jene sidder i lange dele af forestillingen med ryggen til publikum og dansere. Hun har gang i noget venten ved den gule telefon, idet hun dog flere gange kaster sig ud i voldsomme soli og sam-dans, hvor hendes imponerende hårpragt kastes frem og tilbage.
Skønt er det at gense tidligere solodanser Kizzy Matiakis, der entrer scenen iført sort kjole og sylespidse stiletter for sporenstregs at tage dem af og omhyggeligt stille dem igen. Hele tre par bliver det til. Kizzy Matiakis er i topform og spiller godt op til både Alexander Bozinoff og Or Schraiber.
Astrid Elbos lange linjer kommer til deres ret både når hun danser i en lang rød kjole og når hun iført sorte jeans har et heftigt møde med bord og stol. Astrid Elbos talent går i mange retninger, hvad enten hun snurrer 32 gange i Svanesøen eller hun giver alt, hvad hun har i sig i en moderne danseforestilling. Hun er kun lige (i denne uge) fyldt 30, så vi har forhåbentlig mange spændende oplevelser med hende i vente.
Koreografiens trinsprog er kantet og ægte. Man mærker både Batscheva, en tydelig inspiration fra Pina Bausch og selvfølgelig Bobbi Jene selv. Borde, stole og vægge spiller en stor rolle i koreografien. Danserne bevæger sig over, under, igennem og op og ned af det hele. Halsbrækkende og imponerende er det. Bozinoff, Matiakis og Elbo er langt fra den balletverden, de kommer fra, men de har grebet opgaven og har gjort trinene til deres egne, så al venten, kærlighedsmøder og det modsatte bliver intenst og vedkommende.
Værket har ikke en egentlig handling, men meget er alligevel på spil for de fem dansere. De venter, og vi ved ikke på hvad. Da alle har forladt scenen, ringer den gule telefon – for sent.
Pianist og komponist Yonatan Daskal sad bag vinduet og akkompagnerede på klaver, så samarbejdet mellem dans og musik var synligt. Han bidrog til den ægthed, der prægede hele værket.
Det danske publikum har tidligere stiftet bekendtskab med Bobbi Jene. En delvist dansk produceret film fra 2017 gav et indblik i Jenes professionelle og private liv, og i 2021 var værket ´Pierre´ med Alexander Bozinoff i en fremtrædende rolle del af den sæsons ´Giant Steps´ på Det Kongelige Teater. Det har været et møde, publikum har kunnet lide, hvilket også kunne ses på fremmødet i teatret. Der kunne ikke klemmes flere ind.
Herligt at publikum både i og udenfor dansemiljøet har øje for kvalitet og tør udfordre sig selv med en forestilling, der ikke er lige ud af landevejen.
´Waiting Places´ på Edison
Medvirkende: Bobbi Jene, Or Schraiber, Astrid Elbo, Kizzy Matiakis, Alexander Bozinoff, Yonatan Daskal
Koreografi: Bobbi Jene og Or Schraiber
Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer
Komponist og musiker: Yonatan Daskal
Lysdesigner: Christian Vest Berntsen
Varighed: 55 minutter uden pause
Spilleperiode: 10. februar til 10. marts 2024
