Filmkender Per Juul Carlsen har begået en mastodont af en bog, hvor han sætter dansk film fra 1996-2006 under lup. Allerede i bogens indledning foretager forfatteren en ansvarsfraskrivelse i et humoristisk 10-punkts manifest, der kærligt hylder Lars von Trier og Thomas Vinterbergs manifest – også indeholdende ti punkter, hvor reglerne for de såkaldte dogmefilm blev opstillet tilbage i 1995. Man ville væk fra amerikansk mainstream og den blankpolerede teknik i film. Kameraerne skulle være håndbårne, lyd måtte ikke produceres adskilt fra billedet eller omvendt. Der må ikke anvendes lyssætning for bare at nævne nogle få regler. Man ville væk fra tyranni omkring teknik, og det skabte nogle banebrydende film i de år. ´Festen´ af Thomas Vinterberg fra 1998 blev flot modtaget i både Danmark og udlandet og vandt Juryens specialpris i Cannes. Samme år var Lars von Triers ´Idioterne` med i Cannes, men modtog ingen pris.
Per Juul Carlsen gør i sit manifest klart, at alt er filtreret gennem forfatterens øjne. Noget og nogen er med – andre og andet er det ikke. Der er altså fravalg og tilvalg i beskrivelsen af dette 10-år, der især bliver husket for førnævnte dogmefilm.
Juul Carlsen har samlet et imponerende materiale til sin bog. Han har interviewet et stort antal personer. De tæller instruktører, skuespillere, producenter, manuskriptforfattere, og der er lange afsnit om forholdene på den danske filmskole, der i en årrække havde Henning Camre som en markant og kontant leder. Man kan fordybe sig i, hvordan skolen var organiseret, om de forskellige linjer og deres både udtalte og uudtalte hierarkier. Der er beretninger fra Det Danske Filminstitut, om sammenlægninger af henholdsvis Filmmuseet, Statens Filmcentral og Det Danske Filminstitut og de modtagne bevillinger, der steg fra 50 millioner i 1998 for at ende på 150 millioner i 2001.
Der er naturligvis lange afsnit om markante film fra perioden. `Mifunes sidste sang´ af Søren Kragh-Jacobsen, ´Italiensk for begyndere´, `Bænken´, ´Adams Æbler´, ´Kunsten at græde i kor´ – for at nævne nogle få fra den seriøst lange liste. Der er alvorlige, mærkelige, skæve, dramatiske og sjove film imellem. De blev til i en tid, der introducerede en helt ny og markant generation af danske skuespillere. Paprika Steen, Mads Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Sofie Gråbøl, Lars Kaalund og Kim Bodnia var blandt dem, der tegnede årtiet.
Det indsamlede materiale fortæller en historie om tiden og om den stemning, der herskede. Der er fortællinger om Peter Ålbæk og dennes ageren i og udenfor den pool ved Zentropa, han yndede at springe i uden en trevl på kroppen. Han stillede gerne op til foto i den anledning. Der fortælles om Lars von Trier og hans fobier. De to har været et bemærkelsesværdigt par, og der har nok skullet en hel del mentale hår på brystet for at kunne begå sig på den tid. Der skrives meget om det, og det er jo kendt stof efter me-too tog fat på, om det havde været i orden. Det hører selvfølgelig med til årtiets narrativ.
Der er et omfattende billedmateriale til bogen, og det er skønt at se eller gense mange af dem. Bogen er ud over sit indledende manifest også i sit layout inspireret af dogmenormer. Omslaget er noget håndholdt forstået på den måde, at bogen sin størrelse til trods ikke giver udseende af at være en smuk coffee table book. Den ser snarere hjemmelavet ud. Nogle billeder er på glittet papir, andre er det ikke. Det er oplagt, hvad tanken har været bag dette valg, men det gør ikke bogen delikat i sin udformning. Selv om det er et forståeligt greb, er det lidt ærgerligt, at bogen fremstår en anelse nusset.
Bagest i bogen finder man en liste over danske biografpremierer fra 1996-2006, en liste over filmpriser, billetsalg, filmstøtte, debuterende skuespillere og filmskolerektorer i samme periode og et omfattende stikords- og navneregister.
Bogen er helt bestemt værd at læse og er et flot indlæg i fortællingen om en markant periode i dansk film.
Forfatter: Per Juul Carlsen
Sprog: Dansk
Sidetal: 635
Udgivelse: 2023
Forlag: BOOK LAB
