Det Kongelige Teaters “Ballet de Luxe” er i sandhed en tour de force udi ballet. Hele tre stilarter i tre værker bliver det til, og kompagniet favner det hele.
Ballo de Regina af George Balanchine.
Forestillingen indledtes med Ballo de Regina eller Dronningens bal, der meget passende er på repertoiret i 2020, hvor Dronning Margrethe fylder 80 år, og balletten bliver naturligvis opført til festforestillingen for hende i april måned. Det er en passende hyldest til Danmarks både balletglade og balletvidende dronning. Der er dans, der er teknik og et smittende godt humør i lange baner i George Balanchines neoklassiske mesterværk fra 1978 og dejlig musik af Verdi oprindelig tiltænkt et balletindslag i dennes opera Don Carlos.
Jonathan Chmelensky er omgivet af hele 17 damer, og han spiller i den grad op til dem alle, men ikke mindst til Holly Dorger, der er hans partner. Chmelensky ejer scenen og fylder den ud i imponerende grad. De klæder hinanden i de to store tekniske partier. Holly Dorger er florlet og smilende, selv om store dele af hendes soli foregår på tå. Det kræver både styrke og stamina. Teatret har været heldig at have Merrill Ashley, der var den første ballerina, der dansede partiet i New York til at forestå iscenesættelsen, så Balanchines ånd er ført videre.
Dronning Margrethe har så sandelig noget at glæde sig til.
August 2.0
I August 2.0 hylder Dinna Bjørn og Nikolaj Hübbe August Bournonville. De har ladet sig inspirere af hans trinsprog og har skabt et værk for 15 herrer. Det er der kommet en meget moderne ballet ud af, samtidig med at Bournonvilles stil er gennemført i værket. Herrerne er iført kropsnære trikot, hvor ryggen er gennemsigtig nylon. Værket har tre soloherrer, seks herrer i gråt og seks herrer i sort. Værket er i modsætning til Bournonvilles handlingsballetter for så vidt et rent abstrakt værk – og dog. Der sker noget, når man sætter dansere sammen på en scene. Der opstår sympati på kryds og tværs, og oplagt er det, at solisterne som Maestoso con brio og Poco lento danset af henholdsvis Alexander Bozinoff og Emerson Moose har et vældig godt øje til hinanden.
Alle er veldansende i Bournonvilles tilsyneladende enkle teknik, om end gruppen af herrer lander noget tungt. Om det er med vilje, at der trampes så hårdt i gulvet, er uvist. Hvis ikke skal der måske trænes lidt i at lande lidt blødere.
Skulle man gætte på, hvad Bournonville ville have tænkt om denne hyldest, ville han givet vis have været smigret over, at der kunne laves et så nutidigt værk af de trin, han skabte i sin tid som balletmester på teatret. Om han havde gouteret ideen om, at hans trin skulle omsættes til en abstrakt ballet kun for mænd, og at der blev antydet en kærlighedsrelation mellem to af dem, er så en anden ting.
Det er kun gætterier. Et publikum 2020 kan nyde balletten i fulde drag.
Raymonda – 3. akt
Det er russisk bravur i tredje akt med koreografi af Nikolaj Hübbe efter Petipas Raymonda og musik af Aleksandr Glazunov. Her er flotte kostumer, storslået scenografi og eminent dans. Caroline Baldwin dansede en fejende flot Raymonda og havde en god partner i Gregory Dean. Der er derudover hele fem solopar og meget dans til korpset og en fin dans for otte børn, der gjorde det godt.
Forestillingen er for alle – både for den, der ser ballet for første gang som for garvede balletnydere. Alle kan være med samtidig med, at de bliver udfordret af dansere og af Det Kongelige Kapel, der spillede fortrinligt og blev entusiastisk dirigeret af David Levi.
Ballet de Luxe
Ballo de Regina
Koreografi: George Balanchine
Musik: Giuseppe Verdi (uddrag af Don Carlos, 1867)
Kostumer: Ben Benson
Lysdesign: Ronald Bates
Iscenesættelse: Merrill Ashley og Stacy Caddell, assisteret af Rose Gad
Medvirkende: Holly Dorger, Jonathan Chmelensky, Wilma Giglio, Camilla Ruelykke Holst, Eleonora Morris, Silvia Selvini, Lydia Bevan, Benedicte Boier, Isabella Rose Carroll, Heather Dunn, Giordana Gallo, Emma Håkansson, Birgitta Lawrence, Eukene Sagues, Tara Schaufuss, Carling Ralcott-Steenstra, Anna Westerholm og Victoria Bell
August 2.0
Koreografi: Dinna Bjørn og Nikolaj Hübbe, inspireret af August Bournonvill
Musik: Niels W. Gade
Kostumer: Kristoffer Sakurai
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Iscenesættelse: Dinna Bjørn og Nikolaj Hübbe, assisteret af James Clark
Medvirkende: Alexander Bozinoff, Emerson Moose, Jón Axel Fransson, Benjamin Buza, Eliabe D´Abadia, Guilherme De Menezes, Vitor De Menezes, Tobias Praetorius, Oliver Starpov, Finn Fransen, MacLean Hopper, Balthazar Sénat, Filippe Moraes, Leander Rebholz, Eric da Silva
Raymonda – 3. akt.
Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter Marius Petipa
Musik: Aleksandr Glazunov
Scenografi og kostumer: Richard Hudson
Lysdesign: Giuseppe Di Iorio
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe, assisteret af Jean-Lucien Massot, Claire Still og Ann Kolvig (børn).
Medvirkende: Caroline Baldwin, Gregory Dean, Ida Praetorius, Lena-Maria Gruber, Marcin Kupinski, Jón Axel Fransson, Camilla Ruelykke Holst, Tobias Praetorius, Elenora Morris, Stephanie Chen Gundorph, Guilherme De Menezes, Vitor De Menezes og Corps de ballet og elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
Det Kongelige Kapel
Dirigent David Levi
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Spilleperiode: 12. januar til 4. april 2020.
