Ballettens Venner er stolte over at kunne meddele, at foreningen i går aftes den 1. oktober har udelt

Ballettens Venners Hæderspris 2019

til 

Johnny Eliasen

Tidligere solodanser, viceballetmester, balletmester, instruktør og balletpædagog

Formand for Ballettens Venner, Hanne Outzen, motiverede Hædersprisen på kr. 30.000 med bl.a. følgende ord: 

“Du kom på Det Kongelige Teaters Balletskole som 7-årig i 1956, men blev som 13-årig bortvist af disciplinære årsager. Men talent kan ikke holdes nede, og danse ville du. Det lykkedes dig at få job som kontorpiccolo, så du kunne tjene penge til ballettimer hos Edith Frandsen i Teglgårdsstræde. Snart var der bud efter dig fra Elsa Marianne von Rosen og Den Skandinaviske Ballet i Aarhus, og siden fra Flemming Flindt, der var blevet balletmester på Det Kongelige Teater, hvor du nu kom ind som aspirant i 1966. Solodansertitlen fulgte i 1972. …. Du har igennem mange år været – og er – en skattet og meget efterspurgt internationalt anerkendt pædagog og gæstelærer overalt i verden. … Det er en usædvanlig imponerende og flot karriere.”

Desuden uddelte foreningen

Ballettens Venners Applauspris 2019

til

Marie Brolin-Tani

Danser, koreograf, pædagog og kunstnerisk leder 

Formand for Ballettens Venner, Hanne Outzen, motiverede Applausprisen på kr. 20.000 med bl.a. følgende ord: 

“Med grænseløs energi, en stor arbejdskapacitet og utrættelig vilje til at ville dansen – fra King Lear til ”frokostdans” – har du igennem en lang årrække sat dine tydelige spor i det danske danselandskab som en af de væsentligste kreative kræfter inden for den moderne dans herhjemme, og alt, hvad du har rørt ved, er blomstret, som nu også Black Box Dance Company gør det.”Priserne blev overrakt af Ballettens Venners protektrice, H.K.H. Prinsesse Benedikte