Premieren på Gregory Deans ballet Blixen om Karen Blixen er sæsonens største satsning for Den Kongelige Ballet, og den forestilling kunne godt gå hen og blive en ny klassiker på ballettens repertoire.
Balletten følger Karen Blixen fra den tidlige barndom på Rungstedlund, opholdet i Kenya og hjemkomsten til Danmark – og også en lille afstikker til New York. Der er nok at tage fat på, og de fleste kan se en indre film over Blixens liv. Det er kendt stof, og hun er nærmest et nationalklenodie, og det kunne være gået grueligt galt, for forventningerne er mange.
Gregory Dean har valgt ekspressiv musik af Claude Debussy til balletten og har haft Jon Morrell til at orkestrere, så alt passer til handlingen og koreografien. Scenografien består af et stort lærred bagest på scenen, hvor der kører videoprojektioner.
I scenen fra Rungstedlund vises et gigantisk træ med mange fugle. Her danser den unge Karen Blixen med sin far Wilhelm. Dean har skabt en smuk pas de deux mellem far og datter danset af Delphine Kristiansen og Mads Blangstrup. Det er et scoop at have Mads Blangstrup i rollen. Han udstråler ligefrem moden faderkærlighed til sin lille pige, og koreografien er skabt, så det er oplagt, at det er voksen og barn, der danser.
Træet taber sine blade, og i dunkelheden indhenter Djævlen Wilhelm Dinesen og får ham til at begå selvmord. Djævlen danset af en sortklædt Jón Axel Fransson er med hele forestillingen og følger efter Wilhelm Dinesens død Karen Blixen, som han flere gange indgår en pagt med.
Kizzy Matiakis dansede Blixen på premiereaftenen, og hun gjorde det eminent. Ikke alene passer hendes spinkle fysik til partiet. Hun har en utrolig indlevelse i de emotionelle rutsjeture, hendes karakter kommer igennem i sit liv. Det er dramatisk, men aldrig overteatralsk, selv når hun får besked om, at hun har syfilis.
Der er meget dans for mange i dette værk. Der er solopartier og store scener for korpset, og koreografien er musikalsk og tilpas storladen, hvad enten Karen Blixen befinder sig på savannen eller i Muthaiga Club, hvor Berkeley Cole, elegant danset af Marcin Kupinski, og damerne flankerer ham iført flotte charleston kjoler.
Der er ømme øjeblikke mellem Denys Finch Hatton, danset af Gregory Dean selv og Karen Blixen. Fem par agerer skyer med en skyvideoprojektion i baggrunden, når Blixen og Finch Hatton er oppe og flyve sammen.
Kikuyerne er vist i silhuet og danser med solnedgangsfarver bag sig med undtagelse af Farah – danset af Ryan Tomash.
Det er en helstøbt forestilling, Gregory Dean har skabt sammen med danserne, for oplagt har det været et samarbejde, hvor alle har bidraget. Der er kreeret direkte til hver enkelt, og især Kizzy Matiakis i rollen som Blixen er som støbt til hende. Det må være hendes karrieres største rolle måske næst efter eller på linje med hendes rolle i Spar Dame. Videoprojektioner, kostumer, lys og musik understøtter dansen nærmest symbiotisk. Dertil kommer, at historien er let at følge med i, og tilsyneladende svære ting at vise i dans er løst med blandt andet video.
Forestillingen spiller helt til april 2020, og som publikum kan man kun håbe på, at den forbliver i repertoiret også fremover.
Blixen:
Koreografi: Gregory Dean
Musik: Claude Debussy – orkestreret af Jon Morrell
Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Iscenesættelse: Gregory Dean assosteret af Taina Morales, Claire Still og Jean-Lucien Massot
Dirigent: Tim Murray
Orkester: Det Kongelige Kapel
Pianist: Alison Smith
Medvirkende: Kizzy Matiakis, Jón Axel Fransson, Mads Blangstrup, Astrid Elbo, Delphine Kristiansen, Emma Jarltoft, Lily Mülle-Nielsen, Dexter Kyhl, Heather Dunn, Emma Riis-Kofoed, Tobias Praetorius, Nathan Compiano, Anne Marie Vessel Schlüter, Camilla Ruelykke Holst, Matteo Di Loreto, Femke Mølbach Slot, Jonathan Chmelensky, Benjamin Buza, Morten Eggert, Maria Bernholdt, Holly Dorger, Anna Westerholm, Tara Schaufuss, Emilie Palsgaard-Jensen, Nicolai Hansen, Gregory Dean, Marcin Kupinski, Ryan Tomash, Bryant Steenstra, Elenora Morris, Leander Rebholz, Stephanis Chen Gundorph, Alexander Bozinoff og Esther Lee Wilkinson
Corps de ballet
Varighed: 2 timer og 50 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 9. november 2019 til 16. april 2020.
