Der har været en del forandringer for Dansk Danseteater i de seneste år. Pontus Lidberg overtog ledelsen af kompagniet efter Tim Rushton, der meget succesfuldt havde stået i spidsen i hele 17 år. Det var en tung arv at løfte, og Pontus Lidberg fik nok aldrig rigtigt fodfæste hos publikum. Oveni kom så en verdensomspændende pandemi, der bestemt ikke hjalp. Nu har spanske Marina Mascarell overtaget stafetten, og det skal blive spændende, hvad vi har i vente. Det bliver dog først til januar 2024, vi får kendskab til hendes koreografiske virke. Her har værket Mongrel premiere på Takkelloftet.
En fast tradition er det dog, at kompagniet hver sommer opfører en kort udendørs forestilling. I mange år var rammen Københavns Politigård, men de senere år er en stor scene opstillet på Ofelia Plads med udsigt til både Operaen og Amaliehaven. Det kan ikke være smukkere – især når vejret arter sig.
Årets forestilling består af tre værker.
Aftenen startede med en genopsætning af en smuk kærligheds pas de deux, ´Passing By´ af Justin Rapaport. De to dansere var Lúa Mayenco Cardenal og Leticia Silva. De var begge klædt i et forrevent, men elegant jakkesæt. De mødes tilfældigt og støder ind i hinanden igen og igen. De to dansere, der i statur er ens, spejler hinanden og ender også i stormfuld krig. Deres teknik er fantastisk, og de kan næsten stå stille i faldende positurer. De bevæger sig i et moderne kantet trinsprog, der sammen med deres tøj afspejler deres forrevne indre.
Gæstedanserne i år kommer fra Holstebro Dansekompagni. De var ni meget forskellige kvindelige dansere, der dansede et uddrag af værket ´Mit stille hjem´ af David Price. I den lille trup dansede tre ukrainske dansere, der grundet invasionen er flygtet fra deres hjemland og har fået ansættelse i kompagniet. I værket deler de tre et øjebliksbillede af den krigstilstand, vi og især de tre kvinder befinder os i lige nu. Det foregik til musik af Heinali, Rosemary Standley og Myroslav Skoryk, og man fornemmede larmen fra krigen helt fysisk, når bassen næsten fik det til at vibrere på rækkerne.
Aftenens sidste værk ´The Watchers´ er skabt af canadiske Dorotea Saykaly til Dansk Danseteaters ni dansere. Dorotea Saykaly er inspireret af et kernetema ´The Edge´ og det, der kommer efter ´point of no return´. Danserne står skulpturelt på scenen med vandet som smuk baggrund. Der er enkeltdramaer mellem blandt andet to herrer, der ender i et erotisk sammenstød, der slår gnister. Robotagtigt og symbiotisk bevæger danserne sig. De er sammen og ikke sammen?
Værket er flot, men også elitært på den introverte måde. Det er ganske enkelt svært at finde meningen. Også i dette værk er lydsiden voldsom med sakrale bølgeskvulp og krigslyde.
Det er en fin forestilling, og naturligvis skal vi ikke glemme, at Europa brænder. Imidlertid var hele foretagendet ret dystert. Måske skulle man have undt sig selv og publikum at slutte af med et mere festligt værk.
Passing By
Koreografi: Justin Rapaport i samarbejde med Evan Rapaport & Rae Srivastiva
Kompagni: Dansk Danseteater
Musik: Moby
Lysdesign: Andreas Buhl
Kostumedesign & koncept: Maria Ipsen & Justin Rapaport
Mit stille hjem
Medvirkende
Koncept, iscenesættelse og koreografi: David C. Price & Holstebro Dansekompagni
Kompagni: Holstebro Dansekompagni
Musik: Heinali, Rosemary Standley & Myroslav Skoryk
Originalt lysdesign: Kim Glud
Lysdesign Copenhagen Summer Dance: Andreas Buhl
Kostumedesign: Åsa Gjerstad
Ny komposition og lyddesign: Søren Vestergaard
Dramaturgisk konsulent: Rikke Frigast Jakobsen
The Watchers
Koreografi: Dorotea Saykaly
Kompagni: Dansk Danseteater
Komposition: Andreas Westmark
Dramaturgi: Emil Dam Seidel
Lysdesign: Andreas Buhl
Kostumedesign & koncept: Maria Ipsen og Dorotea Saykaly
Varighed: 1 time uden pause
Spilleperiode: 5. til 9. juli 2023
