Corpus kompagniet har nu skabt deres 2. dogmeforestilling. Der er opstillet hele 16 regler, der skal overholdes ved skabelsen af et dansedogmeværk. De foreligger på engelsk og er tilgængelige på Det Kongelige Teaters hjemmeside, hvor man kan fordybe sig i dem, skulle man have de lyster. Det kan dog kort nævnes, at man stræber mod at skabe et abstrakt værk, hvor danserne er med i skabelsesprocessen, der skal være ét kostumeskift, der skal være to rekvisitter, der skal bruges aktivt, scenografi og kostumer skal være færdige ved første prøvedag og scenograf og koreografer må ikke have kontakt før på premieren.
Forestillingen foregik i A-salen. I det store rum var en forhøjning til musikudstyr og dj-s opstillet, og to sortklædte herrer med ansigtet dækket af sølvmasker. I en cirkel i udkanten af salen var publikum placeret.
En danser iført hvidt kostume og ansigtet dækket af en sort maske fik påført en mikrofon, så man kunne høre hendes hjerteslag. Langsomt passerede hun alle i publikum, så man kunne observere om hjertelyden ændrede sig alt efter hvem hun stod overfor.
I mellemtiden var de resterende fire dansere dukket frem også iført hvidt og med hver deres hvide rygsæk, der indeholdt drikkedunk og nogle tekster. Disse blev læst op, men det var så tyst i forhold til musikken, at intet kunne høres.
Dansen bestod i uskønne vridende bevægelser, der til tider blev udført i næsten provokerende nærhed af publikum til dunkende rytmer, mængder af røg og stroboskoplys.
En af de mere bemærkelsesværdige dogmeregler består i, at to minutter af forestillingen skal henligge i mørke og stilhed. Dette forekom i den midterste del af forestillingen, og man kunne være alvorligt i tvivl om, hvorvidt man var nået til slutningen. Der bliver publikum holdt på pinebænken.
Ved værkets afslutning henter hver danser en person fra publikum med sig ind på gulvet for der at læse en tekst op kun til ham eller hende. Derved udelukkes resten af publikum, hvilket forekommer decideret arrogant og uinteressant.
Det er altid en god idé at afprøve nye kreative metoder, og der er da også lagt en del intellektuel energi i at opstille dogmereglerne. Om det er fuldstændig nytænkning er så en anden sag, for flere af reglerne minder en del om Merce Cunnninghams arbejdsmetoder. Der er ikke kommet et vedkommende værk ud af Tina Tarpgaard og danserne. Det bliver introvert og uskønt, så man er glad for dogmeregel nummer 14, der bestemmer, at dogmeværker skal vare mellem 41 og 45 minutter.
Koreografi: Tina Tarpgaard
Scenografi, rekvisitter, kostumedesign, lys-cues: Jenny Nordberg
Play List, prolog: Mitja Nylund
Medvirkende: Alexander Stæger, Hazuki Kojima, Louelle May Hogan, Alma Taspern, Marco Herløv Høst
Dramaturgisk konsulent: Tanja Diers
Lys og scene: Kasper Riisberg
Lyddesigner og tonemester: Jonas Jensen
Varighed: 45 minutter uden pause
Spilleperiode: 19. til 26. oktober 2019
