32 fouettéer eller piruetter, hvor det ene ben snurrer rundt om kroppen, mens den anden fod drejer på tåspidsen, skal ballerinaen i Svanesøen levere for at være en succes i et af den klassiske ballets sværeste og mest prestigefyldte hovedpartier. Det er så ikonisk, at alle på tilskuerrækkerne tæller med og bedømmer præstationen. Forestillingen ´I am Gold` begynder med disse berømte rundture, da solist ved den kongelige danske ballet Astrid Elbo trådte ind på scenen, og hun fik alle 32 med. Så var vi i gang.
Astrid Elbo er Freja, der har et liv, mange ville misunde. Hun er feteret balletdanser, hun er ung, hun er smuk, hun har gode venner, hun har en dejlig, varm, empatisk og flot mand, som hun elsker. Der er dog et stort men: Hun bliver ikke gravid.
Hendes mand bakker op og er en stor undskyldning, hvis han kommer fem minutter for sent til at udnytte den månedlige ægløsning. Imidlertid er det svært at være spontant erotisk opstemt på kommando.
Ind over projektet kommer lægeverdenen med hormoner, gynækologiske tiltag i et stort fremmedgørende greb, der ikke hjælper den unge kvinde, som uafladeligt hører det biologiske ur tikke. For at gøre tingene bare en tak værre bliver Frejas bedste veninde uplanlagt gravid og er i tilgift ikke videre begejstret. Til gengæld ser Freja venindens kæreste som en mulig sæddonor.
Det bliver et projekt for Freja at få det barn, der i hendes optik er den manglende brik, der vil få hele tilværelsens puslespil til at gå op. I processen glemmer hun imidlertid sin mand, sine omgivelser og sig selv, og det er mere smertefuldt end ikke at få barnet.
Forestillingens dansere kommer fra vidt forskellige hjørner af dansens verden; fra hiphoppen, den moderne dans og balletten. De er alle gode, og ensembledansene vinder endda ved, at danserne oplagt er skolet meget forskelligt.
Der er flotte scener – blandt andet med ”barselsbanden”. De personificerer virkelig det segment af mennesker i bybilledet, der i egen opfattelse er universets centrum, når de triumferende og magtfuldkomment marcherende viser deres arvemasse frem med baby på maven, så de nemt kan holde deres kaffelatte i hånden. Her er ikke plads til andre, og alt drejer sig om dem og det levende tilbehør, alle skal beundre betingelsesløst. Scenen er både sjov og burde være tankevækkende!
I en syret scene falder store sølvguirlander ned fra loftet, og Freja forfølges af læger iført både kitler og sølvhatte, mens de beder deres patient tisse på en graviditetstest.
Linn Fletcher er moderne danser, og hun er i mange sekvenser i sølvnistret heldragt med hætte, personifikationen af Frejas lunefulde natur, der ikke samarbejder og giver hende det, hun ønsker. Linn Fletcher er en fantastisk danser, der dyrisk glider ind på scenen på en næsten usynlig måde.
Astrid Elbo er en alsidig kunstner, der befinder sig godt i scenesammenhæng – om det er på Det Kongelige Teaters gamle scene eller på den lille scene på Betty Nansen Teatret. Hun er imponerende i rollen som Freja. Hun smider hæmningerne i portrættet af den både ulykkelige og forkælede pige. Hun spreder benene for gynækologen, hun løfter numsen og tager alverdens hormoner for at komme i mål. Hun favner det kontroltab, der får hende til at stå nøgen tilbage på scenen.
Sebastian Kloborg giver et dejlig roligt modspil til Elbo som den kærlige ægtemand, hvis tålmodighed bliver spændt til bristepunktet. Kloborg hviler i sig selv, og det giver hans præstation et ekstra lag. Han viser sin kærlighed til sin kæreste og prøver at få vristet hende ud af lægernes klør ved at foreslå hende, at de stopper de opslidende behandlinger.
Astrid Elbo og Sebastian Kloborg er et godt par, og med deres klassiske skoling falder de nemt ind i alle dansegenrer.
Forestillingen vil mange ( måske for mange) ting på en gang, og den blander dansemæssigt genrerne. Der er også afstikkere til skuespillet, for både Astrid Elbo og Sebastian Kloborg har talt dialog, og det er nok nødvendigt med en historie, der insisterer på at få alle intime og lægelige detaljer med.
Det er svært at sætte sig fuldt ud ind i Frejas situation, når man selv er velsignet med to skønne børn, der på helt gammeldags vis dumpede ind i ens liv. Så er det uendeligt nemt at mene, at ingen har krav på, at alle drømme går i opfyldelse – selv noget så betydningsfuldt og livsforandrende som at få børn.
Signe Fabricius har skabt en forestilling, der bestemt ikke er et eventyr – mere en dyster fortælling om naturens veje og vildveje. Den sætter tanker i gang hos os alle uanset om, vi har børn, om vi ønsker dem eller om det ikke er en livsmulighed, man vil forfølge.
I am Gold på Betty Nansen Teatret
Koreografi og instruktion: Signe Fabricius
Instruktørkonsulent: Elisa Kragerup
Manuskript og storyboard: Signe Fabricius (i forestillingen bruges uddrag af tekster fra Shakespeares Othello i Niels Brunses oversættelse, Ellen Heibergs Ta´ alle mine kys og fra Tine Høegs roman Sult.)
Scenografi og kostumer: Helle Damgård
Medvirkende: Astrid Elbo, Sebastian Kloborg, David Dalmo, Mads Gronemann, Veronica Bracaccinin, Linn Fletcher, Luc Boris André Kouadio.
Lysdesign: Balder Nørskov
Musik. Jeanett Albeck m.fl.
Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause
Spilleperiode: 30. december 2022 til 26. januar 2023
