Det er en opfrisket udgave af Napoli, Nikolaj Hübbe har sat på sit repertoire. Der er ikke så mange blomsterranker, og tredje akts blomstervogn er erstattet af en Vespa, og Gennaro har en sexet læderjakke på! Der er skåret lidt mere ind til benet. Nikolaj Hübbe har i sin fortolkning fra november 2009 af Bournonvilles ballet Napoli fra 1842 henlagt handlingen til 1950-erne i et Fellini filmunivers og har fået komponeret ny musik til anden akt i den blå grotte af Louise Alenius.
Anden akten, der førhen tenderede det kedsommelige, er blevet forunderlig. Teresina formodes druknet, og Gennaro er taget ud for at finde hende. Imidlertid er hun allerede blevet draget ind i den uhyggelige Golfos verden under vandet godt hjulpet på vej af en flok najader. Genarro når dog frem i tide og får hende ud af kløerne på Golfo. Det er døden, der er på spil, men oplagt er det, at Teresinas underbevidsthed lokker hende mod den farlige Golfo. Hos Bournonville ender alt jo godt, så selvfølgelig vender parret tilbage til Napoli og får stoppet begravelsen af Teresina.
Golfo blev danset af Benjamin Buza, og han var så tilpas tiltrækkende, at man kunne forstå, hvis Teresina var blevet i hans rige.
Der er mange skønne figurer, og der sker hele tiden ting på scenen, hvorhen man end kigger. Limonade- og makaronihandlerne Peppo og Giacomo, Nicolai Hansen og James Clark er herlige som Teresinas opblæste, men forsmåede bejlere, og Mette Bødtcher er skøn at skue som pensionatsbestyrerinden Carla. Der er ludere, lommetyve og en enkelt transvestitsangerinde. Det er Oliver Starpov, og han er god, om end han er så tilpas spædlemmet, at mange måske for sent opdager, at rollen bliver danset af en mand.
Der er meget skøn dans i både ballabilen, pas de six og med hele korpset, og Det Kongelige Kapel med David Levi som dirigent spillede veloplagt.
Og så var der Gennaro og Teresina. Jón Axel Fransson og Stephanie Chen Gundorf dansede de to store roller som Gennaro og Teresina. De gnistrede af danseglæde, og kemien mellem dem var ikke til at tage fejl af. Der må da være en udnævnelse af Jón Axel Fransson på vej.
Koreografi: Sorella Englund og Nikolaj Hübbe efter August Bournonville
Musik: Edward Helsted, H.S. Paulli, H.C. Lumbye og Louise Alenius
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Lysdesign: Mikki Kunttu
Instruktør: Sorella Englund
Dirigent: David Levi
Det Kongelige Kapel
Dansere:
Gennaro: Jón Axel Fransson
Teresina: Stephanie Chen Gundorph
Veronica: Louise Midjord
Giacomo: Nicolai Hansen
Peppo: James Clark
Spilleperiode: til 7. marts 2019
