Kærlighedsdramaet over dem alle Romeo og Julie har gennem tiderne givet anledning til adskillige fortolkninger indenfor forskellige kunstarter. Som ballet har blandt andre Antony Tudor, Maurice Bejart, Leonid Lavroiskij, Kenneth Macmillan, John Cranko og Rudolph Nurejev budt ind med koreografier. I Danmark er det dog Frederick Ashtons og måske især John Neumeiers udgaver, det danske publikum er bekendt med. Imidlertid er det altid kærkomment, når der tilbydes et andet bud på den udødelige klassiker.
Det blev der lejlighed til ved San Francisco Ballets besøg på Det Kongelige Teater, hvor kompagniet indtog Operaens store scene med kompagniets kunstneriske leder islandske Helgi Tomassons udgave fra 1994.
Romeo og Julie har det hele. Kærlighed mellem to unge, der ikke må få hinanden på grund af en familiefejde, hemmeligt giftermål, ansats til bigami og endelig en hel del dødsfald. Det er en tragedie, og det er ingen hemmelighed, at det ender ulykkeligt for alle implicerede. De, der ikke er selv er døde, står tilbage med sorgen over dem, de har mistet.
Helgi Tomassons har til sin Romeo og Julie fra 1994 i lighed med mange andre valgt Sergei Prokofjevs vidunderlige musik. Det er svært at forestille sig et stykke musik, der egner sig bedre til historien. Det understøtter enhver stemning, om det er den spirende forelskelse mellem de to unge eller døds- og fægtescener. Partituret hører uløseligt sammen med historien.
Jens-Jacob Worsaae har skabt både scenografi og kostumer til balletten. Især kostumerne er overdådigt smukke med fede silker og tunge fløjler. Worsaae havde sin helt egen letgenkendelige stil, som den kongelige ballet blandt andet har haft glæde af i balletten Tornerose fra 1993 i øvrigt også koreograferet af Helgi Tomasson.
Der bydes på meget folkeliv i Tomassons Romeo og Julie. Der er letlevende damer, der flirter flittigt med de unge herrer, der er balscener, der er fægtescener og et commedia dell’arte lignende optrin for to herrer og en dame. Sidstnævnte er ekstremt dygtigt og sjovt udført.
Der er charme og liv på scenen, og de unge venner Mercutio og Benvolio pjatter og tror sig sikre på livet, indtil Benvolio falder død om af et kårdestød fra Capulets nevø Tybalt. Benvolio har knap mærket, at tragedien har ramt ham. Fægtescenerne er utrolige, hurtige og ækvilibristiske med en beundringsværdig præcision.
Romeo og Julie danset af Angelo Greco og Misa Kuranaga er smukke og veldansende i deres kærlighedsduetter og har ungdommens sødme over sig.
Det er en flot, imponerende, men lidt udvendig forestilling uden den store dybde i karaktertegningen, og i nogle scener bliver det teatralske så manieret, at det bliver utroværdigt. Historien har så meget drama i sig, at enkelhed klæder den.
Der skal imidlertid lyde stor ros til Balletmester Nikolaj Hübbe for at have fået så prestigefyldt et kompagni som San Francisco Ballet til København. Dette er blandt andet sket, fordi man har opnået sponsorstøtte fra både Danmark og Amerika, og der har Hübbe sin erfaring fra New York at trække på. Det er ikke så dansk et princip, men det har bestemt sine oplagte fordele. Inviter endelig kompagniet igen – måske med et eller flere andre værker.
Romeo og Julie
Komponist: Sergei Prokofjev
Koreografi: Helgi Tomasson
Scenografi og kostumer: Jens-Jacob Worsaae
Lysdesign: Thomas R. Skelton
Fægteinstruktør: Martino Pistone i samarbejde med Helgi Tomasson
Dirigent: Martin West
Det Kongelige Kapel
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 30. oktober til 2. november 2019.
