August Bournonvilles ´Sylfiden´ har danset over Det Kongelige Teaters gamle scene mere end 800 gange siden 1836, hvilket i sig selv er imponerende. Balletmester Nikolaj Hübbe har iscenesat den seneste udgave, og det er hans tredje iscenesættelse af værket. I 2003 skabte han en traditionel udgave, men i 2014 gav han los for en uhyre personlig fortolkning. Skotterne var iført gråt og sort, og Hübbe dansede Madges rolle i elegant jaket. Stemningen var som Hans Kirks ´Fiskerne´, og heldigvis har denne udgave ikke bidt sig fast i repertoiret. Nu er Hübbe så tilbage i Bournonvilles oprindelige romantiske spor, og det er glædeligt. Der er nye kostumer og scenografi af Anja Vagn Kragh og Mia Stensgaard, og de har bestemt ikke ligget på den lade side, hvad angår romantik. Der hænger nogle gennemsigtige, plisserede gardiner for hele bagvæggen af det skotske gods, og de gør sig ikke godt – man mangler i den grad det vindue, Sylfiden plejer at komme til syne i, og kaminen føles påklistret. Til gengæld er anden aktens næsten glansbilledagtige rosa univers fantastisk. Kostumerne er raffinerede, der er smukke og gennemarbejdede kilte, og der er sartrosa sylfidekostumer.
Aftenens sylfide var Ida Praetorius, og hun var virkelig af en anden verden. Hun er yndig og florlet, og man tror, hun flyver. Hun er nærmest trandensceret, så man ikke behøver at gå ind i beskrivelsen af hendes blændende teknik. Jón Axel Fransson er imponerende i dansen som James, men man tror ikke helt på hans samhørighed med Sylfiden.
Stephanie Chen Gundorph var James forlovede Effy, der i den grad glæder sig til sit bryllup med James og ikke lægger skjul på sin forelskelse. Stephanie Chen Gundorph er god som Effy. Hun udstråler en sødme, der gør det så meget mere hjerteskærende, da hendes forlovede James drager til skovs for at forfølge en luftånd. Benjamin Buza danser Gurn, og han er virkelig en fornyelse i partiet. Ikke alene er han en sublim danser, han ser også godt ud, ligesom han oplagt ikke har det godt med de intriger, heksen Madge får ham med på. Han vil dog gerne have sin Effy som hustru, og det får han. Her tror vi i publikum på heksens spådom om, at de nok skal få et lykkeligt liv.
Alle var veldansende fra mindste barn til Sylfiden, og det var herligt at se.
Denne aftens hovedperson var Kizzy Matiakis, der dansede af i rollen som heksen Madge. Det er et parti, hvor hver danser, der nogensinde har danset partiet, har givet sit personlige bud på denne heks, der ikke har i sinde at tilgive, at James ikke vil lade hende sidde og varme sig ved ilden, men ender med at smide hende på porten, da hun spår, at Effy ikke kommer til at gifte sig med ham. Kizzy Matiakis er en farlig heks. Hun er nærmest kælen over for Gurn, når hun smisker sig ind på ham og får ham ned på knæ for Effy. Hun er i den grad forførerisk, når hun skal have James til at tage imod det forgiftede tørklæde, som bliver Sylfidens endeligt. Hun får sin hævn denne heks, da James falder til jorden, men Madge lige løfter ham op, så han kan se Sylfiden blive løftet af de resterende sylfider efter hun er død. Da Madge tvinger ham til at se på Effys brudefærd, er målet fuldt.
Kizzy Matiakis har givet publikum utrolige oplevelser på scenen både i det klassiske og moderne repertoire, fra hun blev optaget i kompagniet i 2003, blev solist i 2008 og solodanser i 2016. Der kan nævnes mange højdepunkter, men partiet som Grevinden i Spar dame af Liam Scarlett, 2018 og Karen Blixen i balletten Blixen af Gregory Dean fra 2019 står lysende. Som grevinden var hun en kølig skønhed, og hun gav Karen Blixen præcis den skrøbelighed og kant, som man forbinder med Blixen. Matiakis skulle have danset af i Blixen i foråret 2021, men en glædelig graviditet kom i vejen.
Der blev hujet igennem lørdag aften for en af teatrets mest spændende ballerinaer, da både publikum og Matiakis´ kolleger hyldede hende.
Sylfiden:
Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter August Bournonville
Musik: H.S. Løvenskjold
Scenografi og kostumer: Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard
Lysdesign: Åsa Frankenberg
Dirigent: David Levi
Medvirkende: Ida Praetorius, Jón Axel Fransson, Kizzy Matiakis, Benjamin Buza, Stephanie Chen Gundorph, Maria Bernholdt, Birgitta Lawrence, Astrid Elbo.
Corps de Ballet, børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
Det Kongelige Kapel.
Varighed: 1 time og 35 minutter inkl. Pause.
Spilleperiode: 24. oktober til 25. november 2020
