`København Danser´ ved Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth har endnu engang inviteret det storkøbenhavnske publikum til dans fra øverste hylde. Denne gang er det det Belgiske danseteaterkompagni ´Peeping Tom´, der har gæstet København med den tredelte forestilling ´TripTych´. Det foregik i Østre Gasværk, og allerede her er meget foræret, for det rå runde rum bygger en stemning op.
Historierne udspiller sig på et krydstogtsskib, hvor både ansatte og passagerer folder sig ud på mere eller mindre bizarre måder.
Startscenen foregår et sted på skibet. En mand sidder nærmest livløs på en stol i hjørnet. En anden mand tørrer energisk blod op fra gulvet med en klud, der hele tiden smutter fra ham. Det foregår ved hjælp af en snor, og det giver en forunderlig og sjov effekt. På gulvet ligger en kvinde livløs (måske død) på maven. Scenografien består af to vægge, der udgør halvdelen af et rum, og er udstyret med 5 døre. I en lænestol sidder en pige. Senere kysser et par passioneret, men manden har problemer med at få sin jakke af. Pigen falder hele tiden i knæ. Det lyder dagligdags, og det er det for så vidt også på den ene side. På den anden side er det alt andet end helt almindeligt, for selv de mindste ting bliver udført intrikat og minutiøst af de otte dansere. I flere passager gives indtryk af, at det blæser, så danseren må stride sig frem og næsten ikke kan få en dør op. Første scene ender, hvor vi begyndte med manden i stolen i hjørnet og manden der tørrer blod op fra gulvet – en anelse ildevarslende.
Inden 2. scene begynder, pilles hele kulissen inkl. gulvet ned. Det er både dansere og scenepersonale, der er i gang. Det gør, at forestillingen nok er på pause, men alligevel fortsætter. Scenen bliver lavet om til en kahyt på båden, og en stuepige sørger for at rede sengen – dog med en del besvær, når puder smides ind til hende, og folk uden varsel kommer ind i værelset. Flere af dørene gemmer nu på klædeskabe, men også personer, der vælter ud, når der åbnes ind til dem. Der er gang i den i denne afdeling. Det blæser så meget, at stuepigens kjole ryger af, og på et tidspunkt bliver hun lukket ud på balkonen, hvor det angiveligt er ganske koldt, for sneen falder ned over hende, og da hun endelig bliver lukket ind, er hun som i en tegnefilm helt frossen og er blevet til en istap. Imens har der været flere intime scener mellem et par, der dog forsvinder ned gennem sengen.
I historiens sidste del er katastrofen indtruffet, da skibet er sunket. Vi er ikke i tvivl, for scenen er dækket med vand. Der er ikke bare plasket lidt til – det flyder, og ind sejler en model af et skib. Det er både sjovt og uhyggeligt. Passagererne befinder sig i en restaurant med bar på skibet, og katastrofen er oplagt ved at gå op for alle. Det afføder den passion og dekadence, som et dødsøjeblik kan kalde på. Der er ingen grund til at udskyde samlejet. Det er nu eller aldrig, hvis man vil opnå klimaks. Om nogen kigger på, er ligegyldigt. På dette tidspunkt har flere af herrerne afført sig alt deres tøj. Der var ingen hemmeligheder mere. Som om det ikke var nok, at vandet var ved at oversvømme, ser en passager ud på personerne i baren fra sin kahyt. Hun trækker sit gardin for, som vil hun lukke dem ude. Det er dog gardinet hun skal bruge, da hun antænder det, og flammerne smyger sig om det. Under disse dramaer sidder endnu en gæst uden for hele foretagendet med en drink og kigger ind på ulykkerne. En ting var sikkert – ingen kom ud af dette i live.
Det er en forestilling, hvor humor og uhygge går hånd i hånd, og så sker der virkelig meget, og der er associationer i øst og vest. Til filmens verden går tankerne til ´Titanic´ og ´Triangle of Sadness´. Scenografien minder sine steder om Edward Hoppers ikoniske og melankolske billeder. Endelig giver afslutningsscenen ekko til ´Dødens Triumf´, når det mareridtsagtige scenarie tager til.
De otte moderne dansere er alle imponerende. De er smidige og agerer akrobatisk med afstikkere til breakdans. Der er et samarbejde mellem dem, og det er en nødvendighed, for mange steder skal der arbejdes hurtigt i illusionens navn.
Det var en lykke, at de herrer Birkkjær og Mieth endnu en gang er lykkedes med at få dansere af verdensklasse til København.
Hvis man ikke nåede at se `Peeping Tom´ i København er der en chance i Århus fra den 29. maj.
Koreografi: Gabriela Carrizo & Franck Chartier
Musik: Raphaëlle Latini, Ismaël Colombani, Annalena Fröhlich, Louis-Clément Da Costa, EurudikeDe Beul
Dansere: Konan Dayot, Fons Dhossche, Lauren Langlois, Panos Malactos, Alejandro Moya, Fanny Sage, Eliana Stragapede, Wan-Lun Yu
Scenografi: Gabriela Carrizo, Justine Bougerol
Spilleperiode: 23. Til 25. maj 2024 I Østre Gasværk
