Det er ikke så tit, man kan se dans fra Portugal i København. Det rådede Posthusteatret bod på, da man i weekenden lagde hus til forestillingen Tristan og Isolde for to dansere fra det portugisiske kompagni CDCE.
Posthusteatrets meget lille scene er ikke det oplagte valg til en danseforestilling, men koreografien centrerer sig om en plyssofa, en zinkbalje og et spejl, så det går.
Historien om Tristan og Isolde er nok mest kendt fra Wagners opera af samme navn, men stammer oprindeligt fra et keltisk sagn – et trekantsdrama. Kort fortalt er Tristan kongens nevø, og Isolde skal giftes med kongen. Tristan og Isolde bliver forelsket, og historien ender ulykkeligt for alle involverede.
Publikum møder den forpinte Tristan, der sidder i en sofa og martres af længsel. Han tager sig til hovedet og slår hårdt mod det med sin ene arm for at få smerten til at gå væk. Han strækker sig for at mane lidenskaben på flugt. Han er sikker på, at han ikke kommer til at se hende igen. Isolde kommer (selvfølgelig), og de forenes tyst, men lidenskabeligt.
Det bliver historien om den ældre forlovede kvinde og hendes møde med en yngre mand – et møde der bliver skæbnesvangert for dem begge.
Smukke Goncalo Andrade er Tristan, og selv om han ikke har meget plads at boltre sig på, ser man hans smukke moderne og sikre teknik. Nélia Pinheiro har både koreograferet og danser Isolde. De er et stærkt par sammen, og man tror på deres kærlighed, når han bader hende i den lille zinkbalje, og de til slut forenes i døden.
Det er et smukt initiativ, at en så sanselig og kvalitetsbevidst forestilling når Danmark. Det er dog kun i to dage, og der er muligvis ikke mange, der når at opdage det, før der er danset af.
Tristan og Isolde på Posthusteatret
Koreografi: Nélia Pinheiro
Dansere: Goncalo Andrade og Nélia Pinheiro
Original musik: Cesar Viana
Musik: Richard Wagner fra operaen Tristan og Isolde
Kostumer: José António Tenente
Spilleperiode: 11. og 12. maj 2019
Varighed: 1 time
