Skuespiller Pia Rosenbaum er uddannet fra Statens Teaterskole i 1976. Vi kender hende hovedsageligt fra hendes mange optrædender på landets mange teaterscener, men hun har også medvirket i en lang række tv-serier som for eksempel ‘Hvide Løgne’, ‘Nikolaj og Julie’, julekalenderen ‘Nissernes Ø’, og de fleste, der var barn i 80’erne huske særligt børneprogrammet ‘Labyrinten’ på DR1.
Netop nu er hun på turné rundt i landet med forestillingen ‘Lillys Danmarkshistorie’. Den har premiere i Sønderborg i aften den 20. oktober 2015, de øvrige spilledatoer kan du finde her.
Kulturtid.dk anmelder forestillingen, når den rammer Folketeatret på Nørregade i København den 18. november.
I videoen ovenover kan du høre Pia Rosenbaum fortælle om ‘Lillys Danmarkshistorie’. Hun fortæller hvor langt vi er nået siden kvinderne fik valgret for 100 år siden og hvordan hun oplever kvinderollen i dag.