Vandreforestillingen ´Baldersbæks stemmer´ finder sted på ”københavnerplantagen” Baldersbæk ved Hovborg. Betegnelsen daterer sig tilbage til tiden frem mod år 1900, hvor en række velhavende mennesker fra København anlagde flere plantager på den jyske hede. En af de rigeste og mest foretagsomme var Holger Petersen (1843-1917), der i 1891 købte Bollersbækgaard. I 1910 stod Villa Baldersbæk færdig. På ejendommen opholdt hans ven billedhuggeren Anders Bundgaard sig, og han skabte mange skulpturer til ejendommen.
Forestillingen tager publikum til seks steder på ejendommen og fortæller om stedets historie gennem tiderne og gennem forskellige synsvinkler. Publikum bliver inddelt i seks grupper, der føres til deres destinationer af guider. Således opleves landskabet af både skov, søer, den veltilrettelagte have og ikke mindst den imponerende flotte villa.
Den første, vores gruppe mødte, var den tidligere stuepige på Baldersbæk, der sad ved det lille pandekagehus, Holger Petersen havde opført til glæde for børnene. Hun blev portrætteret af Lotte Andersen iført en fornuftig brun spadseredragt og ditto sko og med håret redt tilbage i en stram knude. Hun fortalte om Rosalie Petersen (1835-1924), der var den første til at stifte et børnehjem. Hun havde været på besøg på Baldersbæk, og stuepigen havde via brudstykker ved servering af måltider for villaens gæster opsnappet Rosalies forargelse over, hvordan børn blev behandlet. Stuepigen var forundret og imponeret over Rosalies tilgang til børn. Hun havde fået børnene til at undre sig og hun selv havde følt sig set. Lotte Andersen har en stille inderlighed, der går rent ind, og hun formåede at holde masken, selv om nogle køer meget kraftigt gav sig tilkende under hendes monolog. Det er den slags, de optrædende må forholde sig til, når de ikke befinder sig i ly af mørket i en teatersal.
Andet møde var med billedhuggeren Anders Bundgaard. Han havde i skikkelse af Preben Kristensen indfundet sig foran statuen af Holger Petersen, som blev skabt efter dennes død i 1917. Det er en stor granitstatue, der ser hen over søerne og over på villaen. Bundgaard forklarede, at det var fint at arbejde i granit, og at det havde passet til hans gamle ven. Han påpegede det lille kuriosum, at en af knapperne på statuens jakke ikke er knappet. Måske var det en åbning til Holger Petersens indre eller også en henvisning til, at han sjovt nok handlede med knapper. Vi ved det ikke, men den slags hemmeligheder er hyggelige. Preben Kristensen har en skøn diktion og et glimt i øjet, der ikke er til at stå for.
Kristian Grumme og Malene Beltoft fortalte historien om den stendysse, de var placeret foran. Bønderne havde i glæde over, at Holger Petersen havde skaffet arbejde til egnen, bestemt sig for at rejse stendyssen, der bestod af sten fra en langdysse i Klelund. Her havde Anders Bundgaard været med på en lille spøg. Der blev lagt en flaskepost med en besked fra ham. Det var et yndigt møde mellem de to unge – hun iført en yndig sart rosa blondekjole og han i lysegråt jakkesæt. Det var kærlighedspoesi på en stille og inderlig måde.
Sonja Oppenhagen stod op ad sandstensgudinderne, der var hentet til Baldersbæk af Holger Petersen. De havde tidligere udsmykket Børsen. Hun var et af de børn, der havde gæstet Baldersbæk om sommeren. Hun var der som otteårig, hvor hun havde været lidt forsigtig, men havde kunnet springe over hækkene. Som elleveårig havde hun fået sit første kys på Baldersbæk, men så kom krigen, og der kom pauser i opholdene, fordi tyskerne i perioder beslaglagde ejendommen. Sonja Oppenhagen har en årelang erfaring som skuespiller, selvom årene tilsyneladende er gået helt sporløst hen over hendes spinkle skikkelse. Hun hæver ikke stemmen, men det behøver man heller ikke, når man har hendes format.
Inde ved selve villaen står den harpespillende pige fra 1910 af Anders Bundgaard. Det er et smukt springvand, og harpemusikken spillede dæmpet. Anja Owe, der også har instrueret, fortæller om at være Bundgaards lille datter og få lov til at sidde model til figuren. Her så hendes far hende for alvor, og det havde været vidunderligt.
Den lille uartige dreng sprøjter vand på folk, der uforvarende træder på det forkerte trin. Også her har Anders Bundgaard været på spil, og denne gang havde hans søn været model. Her mødte gruppen Charlotte Fich. Vi var her kommet op i nutiden, som Fich fabulerede over. Det var et underligt påklistret indslag, der var uden poesi.
Overordnet var det en forunderlig vandring på og omkring Baldersbæk. For det første er alt gennemarbejdet logistisk, og det gør, at skuespillernes poesi og dramatiker Simone Isabel Nørgaards tekst fremstår i sin reneste form. Det er stærke kræfter, der er hentet til Baldersbæk, og det er lige i den gamle grosserer Holger Petersens ånd. Han ville have kunnet lide det.
Man behøver ikke gå sulten på vandring – både Hovborg kro og Agerbæk hotel tilbyder forplejning til en rimelig pris. Und jer selv en skøn tur til det jyske.
Baldersbæks stemmer
Instruktør: Anja Owe
Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard
Kostumer: Kostumelageret ved Stine Terp og Helle Nielsen, DR kostumeudlejning
Medvirkende: Anja Owe, Sonja Oppenhagen, Preben Kristensen, Kristian Grumme, Lotte Andersen, Charlotte Fich og Malene Beltoft.
Afviklere og guider.
Producent: Grummes Teater
Varighed: Ca. 1 time og 25 minutter – vandrelængde ca. 1 km.
Spilledage: 28. og 29. august og 11. og 12. September.
