Foto: Søren Meisner Bartlebyerne 20. marts 2022 Teater Får302 er med forestillingen ´Bartlebyerne´ bygget på Herman Melvilles novelle fra 1853 om skriveren Bartleby taget til Wall Street, hvor en chef er ved at gå ud af sit gode skind, fordi en af hans medarbejdere ikke helt lever op til chefens forventninger for nu at sige det mildt. Man må forstå, at vi befinder os på et advokatkontor. Der er gammeldags stempler, ditto skrivemaskiner og en meget effektfuld makuleringsmaskine. Medarbejderne sidder på mahognifarvede kontorstole med hjul og med et tilhørende bord, der kan klikkes ned over dem. Så ved man, hvor man har dem.Hr. Bartleby er den senest ansatte og starter fint ud i hamsterhjulet, hvis meningsløshed hurtigt går op for ham og for publikum. Han skriver kopier, stempler dem for derefter at makulere. En dag stopper han bare, og når hans chef beder ham om at lave en opgave, er hans svar ”Jeg foretrækker at lade være”. Han er ikke ubehagelig eller vred, han er bare passiv.Teater Får302 er et af de mindste teatre i København med en meget lille scene, og følelsen af at være der kan sagtens være en anelse klaustrofobisk. Siggi Óli Pálmasons scenografi forstærker dette mange gange. Loftet på scenen er så lavt, at de medvirkende ikke kan stå oprejst, og når stemningen bliver trykket, sænkes loftet bagtil ved hjælp af et håndtag, så det er helt skråvendt.Jesper Hyldegaard er den hårdt prøvede og frustrerede chef, og Peder Holm Johansen er Bartleby. Om dem flakser kontorets damer spillet af Birgitte Prins og Charlotte Elizabeth Munksgaard. De ser alle noget specielle ud. Damerne har røgfarvet øjenskygge i en bred bræmme om øjnene. Birgitte Prins har sorte bukser og hvid skjorte med sorte ærmeholdere, og Charlotte Elizabeth Munksgaard har en gammeldags sort opslidset spadseredragt og brune strømper. Hr. Bartleby er iført noget udefinerbart kontorpåklædning, når han ikke optræder i undertøj.Hele menageriet af kontorpersonale er dybt mærkværdige og interagerer ikke rigtigt med hinanden eller med deres chef. Det er absurd på den sjove måde, og gentagelse på gentagelse bidrager til at illustrere arbejdsopgavernes meningsløshed. Indimellem er vi metaagtigt til stede hos skuespillerne på Teater Får302, hvor Birgitte Prins fortæller om sit forhold til teatret, mens hun vasker scenegulvet. Her har hun sit hjerte.Musikken leveres af Camilla Bang, der står bag et vindue og mistænkeligt ligner en vampyr. Den giver en stemning, der bidrager til det mærkværdige univers.Der er skønne detaljer, når personerne kryber langs væggene eller banker hovedet ind i dem, eller når to politibetjente drøfter, om det ikke er nok at være middelmådig.Peder Holm Johansen som Bartleby er eminent, mens han driver sine omgivelser ud til vanviddets rand. Selv eller måske især når han ingenting gør, er hans præstation imponerende.Det er tankevækkende at sætte spørgsmålstegn ved, om arbejde og pligtopfyldenhed er vigtigt og i givet fald hvor vigtigt. I 1853 blev der stemplet, kopieret af skrivere og makuleret. I dag digitaliserer og registrerer vi og forholder os til GDPR. Om man befinder sig i 1853 eller 2022, får man til tider lyst til at citere Bartleby. ”Jeg foretrækker at lade være”. Bartlebyerne på Teater Får302Manuskript: Herman MelvilleMedvirkende: Jesper Hyldegaard, Peder Holm Johansen, Birgitte Prins og Charlotte Elizabeth MunksgaardIscenesættelse: Anders CarlssonKoreografi: Andriana SeeckerScenografi: Siggi Óli PálmasonKomponist: Camilla BangLysdesign: Sonja LeaKostumier: Amalie Aunsbjerg JørgensenVarighed: 1 time og 15 minutter uden pauseSpilleperiode: 5. marts til 2. april 2022Producent: Teater Får302 Reddit RELATEREDE ARTIKLERMERE FRA FORFATTEREN Næste år bliver øllet bedre Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet Shakespeare´s Ghost