Dantes Guddommelig Komedie er et kendt værk i manges ører. Måske har du hørt om Dantes Inferno eller Dantes rejse gennem Helvede, Skærsilden og Paradis i hans søgen på at finde en mening med livet. På Republique er det litterære mesterværk blevet iscenesat med en stærk Stina Ekblad i hovedrollen som Dante.
Du behøver ikke have læst bogen i forvejen. Digteren bag det oprindelige værk, Dante Alighieri – hvis buste optræder i scenens scenografi, som et fint hint til historiens opretshaver – skriver i det litterære værk om sin vandring gennem Helvedes pinsler, skærsildens udrenselser og det endelige Paradis. Teksten er blevet bearbejdet til teatrets scene, men dens manifestationer af Helvede er stadig stråleklare, som netop Dantes beskrivelser af særligt helvede er kendt for.
Igennem den halvanden time lange monolog trækker Stina Ekblad os på mageløs vis med på en absurd rejse igennem de tre destinationer. Særligt rejsen gennem Helvede fungerer stærkt. Stina Ekblad spiller Dante, men optræder i lige så høj grad som en fortæller, der sætter os ind i det gamle værk. Med stor stemme billedliggør hun fortællingen for os, hvor vi møder lidende mennesker, kentaurer, djævle og andre uhyggelige væsener med en konstant bevidsthed om historiens absurdisme i sin stemme.
Nogle af de billeder Dante tegner for os i sin jeg-fortælling er meget grafiske, men det at Stina Ekblads spil i samarbejde med teksten tegner disse levende billedlandskaber for os har kun en tryllebindende effekt. Hun supplerer med liv til den fine, minimalistiske scene, hvor hendes evne til at skabe billeder ved fortælling virkelig står frem. Også lyd- og lyssiden supplerer smukt fortællingen, men Stina Ekblad skal have stor cadeau som skuespiller, for at holde publikum fanget på trods af, at teksten kan blive tung i længden.
Den minimalistiske æstetik er smuk, og Dantes rejse tager form gennem en masse hvide hverdagsgenstande. Dante undviger og springer over blandt andet en pladespiller og en røremaskine undervejs, og de er med til at skabe fornemmelsen for de stier, han betræder på sin rejse. Dog stikker scenografien lidt ud, og det kræver umiddelbart en del fortolkning for at sammensætte denne med historiens røde tråd. Alligevel er historien interessant, og udover Stina Ekblads formidable evne til at spille Dante, er også hendes fysiske spil at bemærke, som netop er med til at forstærke historiens billeder og vække tilskuerens interesse i et ellers absurd og til tider gentagene univers. En fysik man dog kan savne mere udnyttet igennem den samlede forestilling, da den i brugen heraf fungerede genialt.
Alt i alt en klart anbefalelsesværdig forestilling og en spændende måde at blive præsenteret for Dante Alighieris kendte værk på.
Instruktør Staffan Valdemar Holm
Scenograf Bente Lykke Møller
Lysdesigner Clement Irbil
Oversættelse Ole Meyer
Medvirkende Stina Ekblad og Vitus Elliot Hansen/Samuel Traum
Bearbejdelse Karen-Maria Bille og Staffan Valdemar Holm
Produktionsleder Markus Schulin-Zeuthen
Scenemester Kasper Hust Frandsen
Forestillingsleder Alice Sjurkalina
Belysningsmester Peter Lorichs
Tonemester Anders Munch Amdisen
Skræddersalsleder Kristina Widriksen
Instruktørassistent & sufflør Camilla Maria Jørgensen
Spilleperiode 10.1. — 2.2.2019
