Anna Balslev har i flere sæsoner instrueret på Betty Nansen Teatret, men er siden 2022 fast husinstruktør på Det Kongelige Teater. Hun står nu i spidsen for teatrets nye opsætning af Molières skuespil/komedie ´Don Juan` fra 1665 om fritænkeren og forføreren af samme navn.
Morten Hee Andersen, der inviteres ind i danskernes stuer i både `Sygeplejeskolen´ og ´Carmen Curlers´, har hovedrollen som den overordentlig selvoptagede Don Juan. Han har sig selv og sine behov som det væsentligste og har ikke tanker for andre og i hvert fald slet ikke sin unge brud Donna Elvira (Ellaha Lack), som han har lokket ud af klosteret for derefter brutalt at dumpe hende. Han er hurtigt videre i jagten på sit næste forelskelsesadrenalinkick. Morten Hee Andersen spiller bestemt godt, men han har dog et troværdighedsproblem. Som tilskuer skal man forarges over denne kyniker, men man skal også blive draget og være alvorligt i tvivl om, hvorvidt man ville kunne modstå ham. Denne følelse indtræffer ikke rigtigt, hvad enten han forfører kvinder, mænd eller endda sin egen mor, eller når han tager turen ud på publikumsrækkerne og sporenstregs forelsker sig i den første, den bedste.
Mathilde Arcel er overbevisende som Don Juans tjener Sganarelle, og det er blot en af de roller, hvor der er leget med kønnet. Sganerelle er sin herres modstykke. Hun/han pirker til Don Juans manglende samvittighed ved lidt naivt at henvise til himlen – alt dette gør dog intet indtryk, mens Sganarelle ikke går ram forbi og i glimt falder for sin herre.
En af Don Juans erobringer Charlotte bliver spillet af Kristoffer Eriknauer iført herretøj. Han spiller på mange kærlighedsstrenge denne Don, for det er en ganske eksplicit seksuel affære, der udspiller sig mellem de to, og man er på ingen måde i tvivl om, at Charlotte/Kristoffer Eriknauer med sine 187 cm er en mand. Det fysiske er i højsædet hele forestillingen igennem i alle relationer, og ganske meget nøgenhed åbenbares, må man sige, men det passer ind i sammenhængen og er ikke kun nøgenhed for at pirre og forarge. Sjovt er det, at elskovsritualerne er de samme hver gang, Don Juan lander en ny erobring. Den elskede løftes og favnes, og hun eller han bøjer ryggen bagud.
Aftenens stærkeste præstationer leveres af Karen-Lise Mynster og Ena Spottag. Karen-Lise Mynster er Don Juans mor. Hun har kraft til at udtrykke sin utilfredshed med sønnen og er lige så nem at narre til at elske ham igen. Sådan er mødre!
Ena Spottag spiller to herreroller – Pjerrot som er forlovet med en af Don Juans kommende erotiske ofre og Don Carlos – bror til Donna Elvira, der vil hævne sin søster. Ena Spottag er virkelig en ener, hun har en flot diktion, og man tror på hendes karakterer. Og så er hun sjov, og det er en kunst.
Karin Gilles kostumer er fine og har et moderne tvist, samtidig med at de giver mindelser til Molières tid. Hendes scenografi er meget enkel for ikke at sige skrabet, men et gigantisk rødt fortæppe gør sig godt. Viktor Dahls musik understreger handlingen og giver skuespillerne godt modspil.
Anna Balslev har bragt ´Don Juan´ op til 2023 og efterlader ham alene på scenen efter alle andre har forladt den og ham. Han var vist ikke klar over, hvad der havde ramt.
Don Juan i Skuespilhuset
Medvirkende: Morten Hee Andersen, Mathilde Arcel, Karen-Lise Mynster, Ena Spottag, Kristoffer Eriknauer og Ellaha Lack
Dramatiker: Molière
Iscenesættelse: Anna Balslev
Scenografi og kostumedesign: Karin Gille
Komponist: Viktor Dahl
Lyd-design: Jonas Peter Vest
Lysdesign: Jonas Bøgh
Oversættelse: Per Aage Brandt
Varighed: 1 time og 45 minutter uden pause
Spilleperiode: 12. oktober til 29. november 2023
