Inspireret af Shakespeares komedie `Trold kan tæmmes´ står der i foromtale og pressemateriale. Den handler om en gruppe mænd, der gerne vil giftes med Bianca. Hendes far vil dog ikke tillade, at hun gifter sig, før hans uregerlige datter Katarina er blevet gift.
I Tom Silkebergs idé til historien ´En Polterabend´ skal Mathias giftes med Bianca, og han er derfor inviteret til polterabend af fem andre mænd. Med en pose over hovedet er han blevet kørt ud i en svensk skov og er stresset til det yderste, da han efter 4 ½ time endelig når frem med de øvrige deltagere. Selskabet er sammensat af en kollega til gommen, to gamle venner, hans svoger og endelig hans svigerfar. Hver især bærer de på mentale udfordringer, der godt og grundigt går ud over dem selv og dem, de er sammen med. Mathias selv er iført en bandage på sin ene læg, der naturligt nok hæmmer ham noget, når han da ikke bliver placeret i en kørestol.
Tobias er gommens barndomsven, og han er selvudslettende til det virkelig irriterende. Han klynger sig patetisk til sit venskab til Mathias og vil ikke indse, at det har været forbi længe. Han går i terapi, der på ingen måde har hjulpet ham, men han ved og deler med sine omgivelser, at en standardpenis er 9 cm lang, og hans er en lille femmer. Så er det på plads.
Asbjørn er kollega i kommunen, hvor Mathias arbejder. Han er fraskilt og har en datter, som han ikke har det bedste forhold til. Dertil kommer, at han er holdt op med at drikke alkohol.
Morten er svoger til Mathias og gift med Katarina. Han foregiver at være iværksætter, men er i virkeligheden en arbejdsløs fantast, der er glad for at drikke igennem.
Stanley er gruppens flotte fyr, der uden problemer kan kløve brænde i bar overkrop og som nærmest aldrig misser kævlen. Mathias sætter ham højt på listen af favoritvenner, men bliver noget loren, da Stanley i et fordrukkent øjeblik absolut skal betro Mathias, at han har været sammen med Bianca. (Så hold dog mund mand).
Svigerfar Henrik er af uvisse grunde iført kilt, er gennemført modbydelig overfor sine svigersønner og vil for alt i verden beskytte sine døtre. Det er ikke helt gennemskueligt, om Morten er gift med hans ældste datter eller ej. Det er heller ikke til at sige, om denne Katarina er gal i skralden, ligesom hun er hos Shakespeare. Hun figurerer kun en enkelt gang i dialogen.
Mathias virker som en såkaldt almindelig mand. Han arbejder i en kommune, og det er han faktisk godt tilfreds med. Og så er han vild med Bianca.
Historien udspiller sig en enkelt nat, hvor gruppen prøver hinanden af med manddomsprøver, druklege, ritualer med meget mere. Et ritual er blandt andet, at de medvirkende maler mønstre på hinandens kroppe. Der males igen og igen i navlerne. Så kan symbolikken vist ikke blive mere tydelig. Fælles for aktiviteter og personer er, at der uvægerligt foregår ydmygelser på kryds og tværs. Indimellem dukker et kærligt ord op, men det er aldrig gengældt af den, det udtrykkes overfor.
Prøvelserne er alle slemme, men den værste er for Mathias nok, da han bliver sat til at slå en kanin ihjel. Det slår ham ud, især fordi det kun lykkes for ham at hugge dens ene fod af.
Forestillingen er programsat som en komedie, og der blev da også grinet sporadisk hos premierepublikummet. Om det skyldtes forlegenhed eller genkendelsen af små-bitre nedslag af egne oplevelser, skal være uvist.
Det var ikke sådan, det blev oplevet fra min stol. De medvirkende ude i den svenske skov var kedelige, uden dybde og uden undtagelse usympatiske mennesker. Lidt liv i kludene kom der dog, da den lidt undseelige Mathias i slutningen af andet akt tager bladet fra munden og fortæller de andre, hvad han virkelig mener om dem.
De seks skuespillere gør det for så vidt godt, når de for at understrege deres maskulinitet råber sig igennem den håbløse dialog.
Scenografien er sparsom. Scenerummet er bart med undtagelse af den tipi, der i øvrigt ganske fermt bliver bygget af de seks personer.
De medvirkende er iført meget lidt, når de da ikke er iført diverse kjoler. Der åbenbares en del nøgent kød. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt med, men hvorfor man skulle se flere af herrerne i adamskostume, stod ikke klart.
Forestillingen er blevet til i en samlet proces ´BETTY UDVIKLER` i samarbejde med Bikubenfonden. Teksten er udarbejdet af alle medvirkende og Therese Willstedt. Det er sympatisk og demokratisk at være sammen i processen. Men der kan også blive for mange kokke i processen, hvor man lidt hippieagtigt har valgt, at personerne hedder det samme som de medvirkende.
Det forekommer ikke, at historien minder særligt om Shakespeares gamle stykke, men sikkert er det, at der hverken bydes på poesi eller morskab. Mere må man opleve ´Polterabend´ som en socialrealistisk tragedie.
,
En Polterabend på Betty Nansen Teatret
Medvirkende: Stanley Bakar, Henrik Birch, Morten Burian, Mathias Bøgelund, Tobias Leander, Asbjørn Krogh Nissen
Voiceover: Tue Skovdahl Lunding
Idé: Tom Silkeberg
Tekst: Alle medvirkende og Therese Willstedt
Instruktion og iscenesættelse: Therese Willstedt
Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson
Kostumedesign: Anna Heymowska
Lyddesign: Ditlev Brinth
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Spilleperiode: 10.1. til 1.2.2025
