Goethes Faust er mange gymnasieelevers mareridt, for det er bestemt ikke den lettest tilgængelige tyske tekst. Så meget desto bedre er det i stedet at opleve skildringen af den aldrende, lærde Faust på scenen, der på selvmordets rand indgår en pagt med Mefisto og sælger sin sjæl for at kunne alt ud af tilværelsen. Et tilbud, der er svært at afslå.
Jon Fosse har bearbejdet teksten, så den er mere mundret end originalen. Det er dog stadig tungt, og historien er ikke munter. På kynismens alter dør uskyldige mennesker.
Olaf Johannesen og Søren Sætter-Lassen er Faust og Mefisto, og det er et match, der er svært at overgå i dansk teater lige nu. Olaf Johannesen kan forvandle sig fra kynisk videnskabsmand, der er ved at skylle gift ned til sexet levemand, morder og til en sårbar mand, der vil vinde sin elskede Gretchen. Han leverer oneliners, så kynismen og desillusionen syrer ud til publikum.
Søren Sætter-Lassen er fænomenal som Fanden, der kan krybe som en hund og friste Faust. Han har sin egen vilje og kan blive arrig på sin herre. Johannesen og Sætter-Lassen kompletterer hinanden og spiller med hinanden.
Purunge og spædlemmede Siw Ulrikke Maibom er Gretchen. Hun kan gå for at være omkring 14 år, så illusionen om den meget ældre mand og den unge pige er til stede. Siw Ulrikke Maibom spiller imponerende flot op mod Olaf Johannesen, når hun frejdigt afviser hans tilnærmelser og erklærer, at hun hverken er frøken eller smuk, og at hun kan gå alene hjem.
Anne Sofie Wanstrup er sjov som den elskovssyge nabokone, der har en flirt med Mefisto, så Faust kan blive alene med Gretchen. Hun er Kirsten Giftekniv på den dårlige måde. Joen Højerslev er ferm som Gretchens bror og Gabriel.
Staffan Valdemar Holm har instrueret og hans hustru Bente Lykke Møller har skabt scenografi og kostumer. De er i sandhed et powerpar i teaterverdenen. Scenen er gråsort. Alt er skåret ind til benet, og personerne er alle med undtagelse af Gretchen, der er i lyseblåt, klædt i sort. Teksten står alene og kommer til sin ret, når den ikke forstyrres af udenoms-dikkedarer. Der lades ikke meget håb tilbage. Der er flotte lyseffekter, når Faust befinder sig i et pink diskounivers, og han fyrer den max af til Depeche Mode og David Bowie, eller når torden eller skærsild brager, og djævlen kan forvandle nat til dag med et knips.
Det er en flot og helstøbt Faust, Teater Republique har præsteret, om end det kunne have været rart med et program til forestillingen, så tankerne bag kunne være foldet ud. Det er dog en mindre indvending, når skuespilpræstationer er i top, og rammen om tragedien er så stringent stram.
Faust på Teater Republique
Medvirkende: Olaf Johannessen, Søren Sætter-Lassen, Anne Sofie Wanstrup, Siw Ulrikke Maibom, Joen Højerslev
Forfatter: Johann Wolfgang von Goethe
Bearbejdelse: Jon Fosse
Iscenesættelse, instruktion og yderligere bearbejdelse: Staffan Valdemar Holm
Oversættelse: Karen-Maria Bille, med uddrag af Jon Høyer
Scenograf og kostumedesigner: Bente Lykke Møller
Lysdesigner: Clement Irbil
Produktionsleder: Markus Schulin-Zeuthen
Produktionsassistent: Freja Quistgaard
Forestillingsleder: Anne Kirstine Pyndt
Scenemester: Kasper Hust Frandsen
Belysningsmester: Peter Lorichs
Tonemester: Anders Munch Amdisen
Tonemesterassistent: Jonas Krogh
Varighed: 2 timer uden pause
Spilleperiode: 19. september til 28. oktober 2020
