Der er liv og glade dage i hønsegården, når Dronning Dorothea Teatret blænder op for Gnags’ ørehængere med hjælp fra Studie 73 i Vejen og Maibritt Skobjergs historie ’Burhøns’.
Dronning Dorothea Teatret plejer at være garant for en god aften, forestillingen ’Burhøns’ er da heller ingen undtagelse, selvom teatrets egenproduktioner tidligere har været bedre til at inddrage kendte sange i den fortalte historie. Nogen stor fortælling af Shakespear er ’Burhøns’ ikke, men et dygtigt hold, hvor en del er nye kræfter på det lille teater, får leveret en god og sikker præstation, der alligevel fører holdet i mål. Helt firkantet set, har teatrets egen instruktør Marco Goth Thorsen tidligere selv skrevet historier, hvor historien spiller og inddrager sange på en mere naturlig måde, end det er tilfældet med ’Burhøns’.
Ser man bort fra dette og fokuserer på en rigtig flot og velfungerende scenografi og de dygtige skuespillere, så er forestillingen vellykket.
Jeppe Adolph Jensen er aftenens hovedperson i form af den vestjyske dreng Hans, der flytter til Aarhus for at læse musikvidenskab. Her flytter han ind hos Ruth, spillet af Laura bager, der ejer et pensionat. Laura Bager er skøn i rollen som Ruth og leverer blandt andet ’Når jeg bli’r gammel’ til perfektion. Hun har for alvor fået lov at folde sig ud og sætte sin stemme i spil – det klæder hende. Jeppe Adolph Jensen er dygtig på scenen og virker naturlig i sin optræden, når han både charmerer sine medskuespillere og publikum – at han så oven i købet også kan synge og danse bidrager kun positivt til hans præstation. Generelt er der mere fokus på dans, end der tidligere har været, og det klæder teatret og skuespillerne.
I Aarhus møder Hans Tanja (Mille Stubager Knudsen), Lene (Emilie Funder) og Martin (Håkon Tranberg), en skøn lille klike, hvor dog især Tranberg stjæler rampelyset. Der er noget virkelig skarpt og morsomt over ham, og hans timing er perfekt. Han overspiller ikke, men går hele tiden lige til grænsen – og det fungerer. Især da han i en ti hestes brandert leverer ’Slingre ned ad Vestergade’ eller da han som danser bakker op om Adolph Jensen ’Fodgænger’ sammen med kollegaen Frida Van der Ahlquist, der i øvrigt er skøn som den noget kiksede og usikre Inge-Lise. Tranberg spiller både sig selv og sine kollegaer gode, og der ligger et stort potentiale i det, han kan.
Kristine Krogh spiller Rita, der indleder et forhold til Hans, et forhold, der hurtigt viser sig at medføre en del udfordringer. Krogh er dygtig og tør en del mere end mange andre amatørskuespillere men skal samtidig passe på med at hendes flirteri med Hans ikke bliver for meget til ære for publikum, så det virker overspillet.
Peter Beierholm og Ulla Johs spiller Hans’ forældre, der ejer en burhønsefarm, og de er et skønt par. Gnags’ sange ligger godt til Beierholm og han får både lov at brillere med ’Den dejligste morgen i hundrede år’ og sammen med Adolph Jensen i ’Fuldmånen lyser’. Sidstnævnte bliver en af aftenens favoritter, hvor de to herrer for alvor synger hinanden stærke.
Thomas Johannes Larsen er det ene medlem af gruppen for dyrevelfærd og har et fantastisk samspil med Astro Blædel i rollen som Lise. Blædel har for alvor magten over den knap så intelligente Flemming med de store følelser og bruger det i høj grad. Johannes Larsens stemme nærmest lægger salen ned, hvad enten han udgør ’Mr. Swing King’ eller synger ’Vilde Kaniner’.
Det er en god forestilling, der er sat op. Instruktør Marco Goth Thorsen har for alvor været sit ansvar bevidst og tildelt skuespillerne den rolle, der passer dem bedst, samtidig med at han får udfyldt deres fulde potentiale. Det kan derfor ærgre, at teatret ikke har mere fokus på, at i hvert fald premieren ikke kun skal være en fest for frivillige og deres pårørende. Forestillingen blev i den grad påvirket af folks kameraer, hvorfor man næsten så mere af forestillingen gennem en skærm mens publikum mente, der var brug for fællessang i en sådan grad, at de nærmest overdøvede de dygtige skuespillere på scenen.
Der er lagt et utal af kræfter i forestillingen – det ses tydeligt. Det er derfor synd, når publikum ikke har mere pli og indtager teaterrummet, som var de til en Gnagskoncert. Man kan håbe, at der er tale om en euforisk stemning fra publikums side, fordi flere af dem tydeligt havde en relation til skuespillerne, men vil man sikre teatrets fremtid, er det en lige så vigtig del at sikre, at publikum kender til de gængse regler for opførsel i teatret, så udefrakommende ikke føler, de er gået ind til en fætter-kusinefest.
Dette til trods er det en anbefalelsesværdig forestilling, hvor alle skuespillere får lov at vise, hvad de kan og nogle oven i købet rykker sig mere som skuespillere end tidligere set, og hvor et i den grad velspillende band med Frederik Studsgaard ved roret får lov at folde sig ud fra systuen i kælderen.
’Gnags Musicalen Burhøns’ spiller på Dronning Dorothea Teatret i Kolding fra 21. april til 21. maj.
Instruktør: Marco Goth Thorsen
Produktionsleder: Louise Pontoppidan
Kapelmester: Frederik Studsgaard
Medvirkende: Frida Van Der Ahlquist, Håkon Tranberg, Ulla Johs, Thomas Johannes Larsen, Astro Blædel, Kristine Krogh, Emilie Funder, Peter Beierholm, Jeppe Adolph Jensen, Laura Bager og Mille Stubager Knudsen
