Hamlet

Det er altid spændende at se Shakespeares ‘Hamlet’. Det er en historie, der har det meste. Kærlighed, had, bedrag og humor, og så er den kendt stof for de fleste, og de evigtgyldige citater rører her 400 år efter, teksten er skrevet. Dertil kommer selvfølgelig, at skuepladsen er Kronborg i Helsingør, som bidrager til den danske tilknytning. 

Esben Smed er en intellektuel Hamlet. Han er pinligt bevidst om sin mors svigt og sin onkels bedrag, da de to måneder efter, hvad der skal vise sig at være mordet på hans far, gifter sig, hvorved hans onkel ikke alene mener, han skal være far for Hamlet. Han snupper også lige uretmæssigt kongemagten, der rettelig skulle være gået til Hamlet. Det er klart for Hamlet, hvor forkert og moralsk angribeligt hele foretagendet er. 

Esben Smeds Hamlet viser en tydelig kærlighed til Ofelia. Den tager ikke afstand. Den er inderlig og mere fysisk og kropslig i Morten Kirkskovs iscenesættelse og bearbejdelse end mange tidligere opsætninger, hvor man har skullet gætte på omfanget af kærligheden. Her er man ikke i tvivl. Det giver meget til Ofelias karakter. Sara Viktoria Bjerregaard viser en Ofelia som en ung pige af kød og blod, der vil sin Hamlet med hud og hår, indtil hun bliver beordret til at afvise ham af Polonius. Polonius er i denne udgave ikke Ofelias far, men hendes mor, fortrinligt spillet af Stine Schrøder Jensen. Det er et interessant og sikkert greb at lade træmanden Polonius forvandle til en mor, der nok er intrigant, men også er lidenskabeligt interesseret i sin datter.

Iben Hjejle er et godt valg som Dronning Gertrud. Hun har en alder, så vi stadig tror på, at kødets lyster har hendes fulde interesse samtidig med, at hun er bekymret og forvirret over sin søn. 

Lidt overraskende spiller Jacob Lohmann både kong Claudius og genfærdet af Hamlets afdøde far. Man må tro, at grunden er den oplagte, at de to brødre har lignet hinanden og det derfor er lige for at Lohmann også spiller rollen som genfærdet. 

Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tani er sjove som hofsnogene og intrigemagerne Rosenkrands og Gyldenstjerne, der svigter deres ven og hjælper Kong Claudius. De er herligt dansende og skønne, når de ikke opdager, at Hamlet fornærmer dem. 

Alvin Olid Bursøe er god som Ofelias bror Laertes. Han elsker sin søster og er bange for hendes dyd og skyder gladelig skylden for hendes død på Hamlet. Den fatale fægtescene mellem Hamlet og Laertes er imponerende og oplagt gennemarbejdet. Man sidder med livet i hænderne, mens man følger de to mænd i bar overkrop med både kårde og kniv. 

Anton Hjejle, klædt helt i lyserødt, er Hamlets ven Horatio, og han er noget forgabt i sin flotte og kloge prinseven. Det rækker vist noget ud over bare almindeligt venskab. Hjejle er sjov og spiller godt op mod Esben Smed. 

Der er skåret ind til benet i handlingen, hvor blandt andet den norske Prins Fortibras ikke ankommer ved stykkets slutning, og det er godt det samme. Det har altid virket en anelse påklistret. 

Philipp Fürhofers scenografi, der består af nogle gigantiske spejlagtige vinduer, der bevæges ud og ind på scenen, er imponerende og fungerer godt. 

Hamlet er ikke nogen munter historie, for med Horatio som eneste undtagelse, dør alle tragediens personer som bekendt. Der er dog mange morsomme scener, og selv de tragiske er lidt morsomme. Hamlets samtale med de tre gravere, spillet af Stine Schrøder Jensen, Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tani er urkomisk. De fabulerer over, hvorfor Hamlet er sendt til England. Det er for at blive sit vanvid kvit, og så det er godt at tage til England. Der er de alle sammen tossede. Det kan vi vist godt skrive under på – også i dag. 

I Niels Brunses oversættelse bliver teksten vedkommende og moderne for et dansk publikum i 2020. Samtidig er stykkets mange oneliners mere aktuelle end nogensinde. 

For er der ikke stadig råddenskab i Danmark?

Hamlet af William Shakespeare

Iscenesættelse og bearbejdelse: Morten Kirkskov

Scenografi: Philipp Fürhofer

Kostumedesign: Karin Betz

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Jonas Vest

Stage fight: Kristoffer Jørgensen

Oversættelse: Niels Brunse

Medvirkende: Esben Smed, Jacob Lohmann, Iben Hjejle, Stine Schrøder Jensen, Mads Rømer Brolin-Tani, Sara Viktoria Bjerregaard, Alvin Olid Bursoe, Anton Hjejle og Laus Høybye

Varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. pause. 

Spilleperiode: 12. september 2020 til 9. februar 2021 i Skuespilhuset.