Operaen Intet efter Janne Tellers ungdomsroman fra 2000 med musik af Robert Houssart er langt fra de noget ældre operaer, Det Kongelige Teater ofte har på programmet. Det er en historie om unge med unge og med ny musik, og det er forfriskende og glædeligt, at teatret sætter en sådan forestilling op. Der skal være plads til nyt og gammelt i en skøn forening. Det er det, der på sigt sikrer fornyelse.
Historien følger en 7. klasse, der lige er kommet i skole efter sommerferien. En af kammeraterne har bestemt sig for, at intet betyder noget mere. Han rejser sig derfor op og forlader klassen for ikke at vende tilbage. I stedet klatrer han op i et blommetræ, hvor han tager fast ophold. Hans bestyrtede klassekammerater forsøger at overtale ham til at komme tilbage. Da det ikke lykkes, sætter de sig for at lave en dynge af ting, der har betydning. Kammeraterne bestemmer, hvad hver enkelt skal aflevere, og det bliver mere og mere både bizarre og personlige ting. Det starter ret uskyldigt med, at en skal aflevere sin yndlingsfodboldkasket, men så skal pigen Agnes klippe sin store tykke fletning af, en noget nationalistisk dreng skal aflevere dannebrog og en pige skal af med sin mødom. Blod- og hævnrusen bliver mere og mere udtalt, da det bliver bestemt, at en af pigernes døde lillebror skal graves op og smides i dyngen, og endelig skal klassens flotte guitarspillende fyr have hugget sin pegefinger af. Her er det endegyldigt løbet løbsk for de unge.
I de bærende roller ses Kari Dahl Nielsen fra Det Kongelige Teater, kontratenoren Morten Grove Frandsen, Jacob Skov Andersen og Tomi Punkeri fra Young Artists Programme og Sophie Haagen fra Operaakademiet. De er alle gode, og deres præstation forekommer vedkommende og relevant, når de dykker ned i ungdomslivets hemmeligheder.
På korsiden medvirker Sankt Annæ Gymnasiums Juniormandskor og Roskilde Domkirkes Drengekor. (Der var en del unge damer med også, så de er måske med i drenge- og mandskor?). Under alle omstændigheder er der masser af energi fra de henved 90 sangere, der trykker den af. De favner ikke kun sangen, men har også grebet Jannik Elkjærs effektive koreografi. De er mange, så det må have krævet stort arbejde at få bevægelserne koordineret. Det er lykkedes godt.
Martin Lyngbo instruerer, og det er ikke første gang, han gør sig i opera. Han havde en fantastisk debut med sin udgave af Barberen i Sevilla i 2018 på Det Kongelige Teater. Lyngbo har den gave, at han kan få opera sat ind i en ramme, hvor de fleste kan være med. I Intet flyver emojis og sms-stavemåder på videoprojektioner på den stålkonstruktion, der er hovedbestanddelen i scenografien. Det er sjovt og må ramme både ung og gammel.
Der er mange sangere på scenen, og der har været mange hensyn at tage for ikke at tirre den virus, som vi gerne vil af med. Så hele scenen udnyttes med sangere både foran og bagved scenografien.
Det er bestemt ikke nogen feel-good historie – nærmere en stemning som i Fluernes Herre, og der dykkes ned i den menneskelige natur der, hvor det gør rigtig ondt.
Hele castet summede af energi, og de havde salen, hvor der oplagt var mange familiemedlemmer, med sig. Der var forventning og glæde over, at projektet var lykkedes på trods af den virus, vi alle er godt og grundigt trætte af.
Intet på Operaen
Komponist: David Bruce
Libretto: Jesper B. Karlsen baseret på Janne Tellers roman af samme navn
Instruktør: Martin Lyngbo
Dirigent: Robert Houssart
Scenograf: Steffen Aarfing
Kostumedesign: Nathalie Mellbye
Koreograf: Jannik Elkær
Lysdesign: Lee Curran
Assisterende instruktør: Natascha Metherell
Korsyngemester: Jakob Lorentzen
Videodesign: Maya SB & Anne Mette Fisker Langkjer
Medvirkende: Kari Dahl Nielsen, Jacob Skov Andersen, Morten Grove Frandsen, Tomi Punker, Sophie Haagen
Sankt Annæ Gymnasiums Juniormandskor, Roskilde Domkirkes Drengekor.
Korindstudering: Egil Kolind
Det Kongelige Kapel og unge musikere side om side.
Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. pause.
Spilleperiode: 14. til 27. november 2020
