Nørrebro Teater har overført filmmusicalen ”Jeg er sgu min egen” fra 1967 af trekløveret Klaus Rifbjerg, Bent Fabricius-Bjerre og Erik Balling til scenen.
Historien handler om den unge pige Annie, der ikke helt passer ind. Hun vil ikke have et almindeligt job, og hun har heller ikke for nærværende lyst til en flok skrigende unger og en bager som ægtefælle.
Det er ellers det, overmagten forsøger at pådutte hende, men Annie sætter sin hat, som hun vil. Så det bliver der ikke noget af. Til gengæld bliver den unge labre rocksanger også for meget for hende, da han inviterer hele bandet til at flytte ind hos sig og Annie.
Annie spilles af Mathilde Passer, der nærmest er sprunget direkte fra Teaterskolen og ind på Nørrebro Teaters scene. Hun er sød og sjov og synger sig lidt skarpt ind i vores hjerter.
Marie Askehave er genial og farlig som overvogteren af, at reglerne for at være en pæn og lovlydig borger, overholdes. I et clock-work orange inspireret kostume passer hun perfekt ind i den dystopiske fremtidsverden, der umiskendeligt minder om dagens Danmark 2019, hvor dagpengemodtagere og andre godtfolk bliver kigget over skulderen og i kortene, idet samfundets (eller overmagtens) udgangspunkt er, at de er potentielle forbrydere og bedragere alle til hobe.
Nicolai Jandorf leverer aftenens mest poetiske og melankoliske sangtekst – ”Duerne flyver”. Sangen af Rifbjerg/Fabricius-Bjerre er noget nær en genistreg, og når melodien har plantet sig i øregangene, insisterer den stilfærdigt, men stædigt på at blive der. Ikke underligt at den er fløjet ind i Højskolesangbogen.
Der er gode præstationer fra samtlige medvirkende, som udviser en imponerende fysik, når de stæser ind og ud af Torden & Lynilds Panton-inspirerede og skrigfarvede scenografi med både gigantiske koøjer og trapper op og ned, når de ikke fanges i det daglige hamsterhjul. Scenografien understreger fortrinligt et mareridtsagtigt univers, der på én gang er 60-eragtigt og tidløst.
Musikken forløses fint af kapelmester Søren Graversen og hans musikere.
Forestillingen slutter med sangen ”Jeg sætter min hat, som jeg vil” og sætter punktum for et lidt harmløst kig på de forventninger, samfundet stiller op for deres borgere.
Man kunne have brugt lidt mere kant.
Medvirkende: Mathilde Passer, Marie Askehave, Anne Sofie Espersen, Tom Jensen, Morten Hemmingsen, Nicolai Jandorf
Musikere: Søren Graversen, Anders Birk, Stephan Grabowski og Rene Damsbak.
Manuskript: Jeanette Munzert baseret på Jeg er sgu min egen af Klaus Rifbjerg
Instruktør: Niclas Bendixen
Scenografi: Torden & Lynild
Musik: Bent Fabricius-Bjerre
Kapelmester og musikalsk arrangør: Søren Graversen
Koreografi: Peter Friis
Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause.
