Et af Københavns mindste og hyggeligste teatre danner rammen om Caspar Phillipsons aften med sange af amerikanske Tom Lehrer.
Tom Lehrer er elsket for sine begavede, satiriske og ikke mindst sjove sange. Han har en musikalitet, et underholdningsgen og et glimt i øjet, der er svært at matche. Caspar Phillipson er derfor ude i et vovestykke, når han kaster sig ud i at fortolke Lehrers sange fra 1950-erne.
Han gør det blændende. Caspar Phillipson er kendt for sin medvirken i diverse musicals, og hans skarptskårne kæbe gjorde ham selvskreven i rollen som John F. Kennedy i filmen Jackie fra 2016. Her på Posthusteatret er han i en helt anden boldgade. Iført rød smokingjakke i velour tager han plads ved flyglet og indtager teatrets minimale scene og fører publikum gennem et væld af sange. Phillipson synger fantastisk, er musikalsk og mere end ferm på klaveret.
Meget aktuelt begynder han med Lehrers sang om smitte ”I got it from Agnes”. Den er hylesjov og selvom den er mere end 60 år gammel, er den i 2020 helt up to date. Det blev også til den makabre ”I hold Your Hand” og ”The Old Dope Peddler”. Phillipson tog også livtag med Lehrers ”The Elements”, der var opdateret til en 2020 covidudgave. Det er en sang, der kræver stamina, for det skal gå hurtigt. Der var “Masochism Tango” og “When You are old and grey”.
Også Monty Pythons sange fik en kærlig overhaling med deres ”Medical Love Song” fra 1980 om smitte af kønssygdomme og ”Penis Song”.
Det blev også til helt forbudt dansk fællessang med Finn Martins og Sven Gyldmarks ”Er du dus med himlens fugle”, John Mogensens ”Så længe jeg lever” og Bent Fabricius ”Duerne Flyver”.
Det var fantastiske sange, der blev fortolket charmerende og musikalsk af Caspar Phillipson. Imidlertid er det ikke nok bare at sætte sig ved flyglet og synge uden at sige en dyt og binde sangene sammen. Det er en kunst, Caspar Phillipson også besidder. Han fabulerede over året 2020 som et annus horribilis, og det er den rette betegnelse for den tid, vi lever i lige nu. Det gode er ifølge Phillipson, (og som man kun kan være enig i), at vi mennesker indretter os og lader os ikke slå ud! Vi vil kulturen, og hvis det indebærer, at vi må gå lidt tidligere hjem og have mundbind i barområdet, så er det det, vi gør. Phillipson havde ramt på kornet, hvordan mange af os har oplevet den tid, hvor vi var sammen i hjemmet, fordi det var der, vi måtte være. Det var så ramt på kornet, at man kunne tro, der havde været nogen ude og spionere hos os i publikum. Det var genkendeligt. Der var hip til landets kulturminister – mere end en gang, og kan det ikke konkluderes, at det fortjener hun.
Aftenen sluttede med fællessang til Monty Pythons ”Always look on the bright Side of Life”. Det var en festlig afslutning på en aften, man kun kunne blive glad i låget af.
Und jer selv at tage i Posthusteatret, få indblik i verden ifølge Tom Lehrer eller genopdag hans sange, hvis du allerede kender dem. Det er begavet underholdning på højt niveau.
Posthus Teatret
Medvirkende: Caspar Phillipson
Spilleperiode: Torsdag/fredag den 8., 9., 15., 16., 22. & 23. oktober kl. 20.
Varighed: 1 time og 20 minutter
