Der var fredag aften premiere på Brechts Mutter Courage og hendes børn. Det var en helt usædvanlig aften både for kunstnere og publikum, hvorfor denne anmeldelse også starter lidt anderledes end sædvanligvis. Teaterdirektør Kasper Holten havde fra højeste sted fået besked på at være beredt på at forsøge at mindske smittespredningen af Coruna virus. Derfor skulle hvert andet sæde være tomt, så verfremdungseffekten startede allerede i Skuespilhusets forhal og fortsatte på stolerækkerne. Det er prisværdigt, at teatret tager sine forholdsregler, og alle tog det med den alvor og gode humør, der skulle til. Man skulle så nok have tænkt så langt, at der ikke skulle have siddet publikum på forreste række, for skuespillernes diktion affødte til tider dråbeoverførsel, der nåede ud over rampen.
Antikrigsstykket Mutter Courage og hendes børn er skrevet i 1939, hvor anden verdenskrig var under opsejling og behandler de skismer, der ligger i, at privatpersoner kan leve af krig. Rammen for stykket er 30-års krigen, der hærgede fra 1618 til 1648. Mutter Courage er handelskvinde og følger i kølvandet på hæren, som hun falbyder sine varer til. Med sig har hun sine to sønner Eilif og Schweizerost og sin datter, den stumme Kattrin. De hjælper hende med at trække en gigantisk vogn, hvor de bor og har deres varelager. Mutter Courage er ikke sympatisk i sin handlemåde, for det har hun ikke råd til, hvis hun skal overleve. Hun har ikke noget valg.
I Sigrid Strøm Reibos iscenesættelse er det krig generelt, der er under behandling, så kostumemæssigt er der henvisninger til første og anden verdenskrig, Koreakrigen og soldater fra 1700-tallets kolonitid. Mutter Courage og hendes børn, kokken og feltpræsten har slidt dagligdags tøj på.
Karen-Lise Mynster spiller den store hovedrolle som Mutter Courage, og hun er fantastisk som den usentimentale, let mandhaftige kvinde, der hele tiden må gå på kompromis med gængs moral. Dog er hun tro mod sine tre børn, der en for en dør fra hende.
Den mest hjerteskærende præstation leverer Fanny Louise Bernth som den stumme Kattrin. Hun har ikke mange chancer for at klare skærene i livet – især da hendes ansigt vansires ved et overfald. Fanny Louise Bernth skal fortælle os sin historie uden ord, og hele hendes frustration over sin og familiens situation lyser ud af hende, og det mest rørende øjeblik, er, da hun griber trommen for at advare de sovende protestanter mod den katolske hær og selv bliver skudt.
Hele scenerimaskineriet på Skuespilhusets store scene er i gang i forestillingen. Op fra dybet stiger i scenens bredde en hel feltlejr, og plateauet hæves, så soldaterne kan synge næste scene i gang. Det passer utrolig godt ind i Brechts specielle univers.
De fire musikere er placeret på Courages vogn og fortolker Paul Dessaus musik under ledelse af kapelmester Simon Toldam.
Der er et fint og instruktivt program med flere gode artikler, der giver god indsigt til en flot og vigtig forestilling, der kræver meget af sit publikum.
Dramatiker: Bertolt Brecht
Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo
Scenografi og kostumer: Katrin Nottrodt
Komponist: Paul Dessau
Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Koreografi: Ileg Glushkov
Musikalsk ansvarlig: Simon Revholt
Kapelmester: Simon Toldam
Oversættelse: Madame Nielsen
Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Fanny Louise Bernth, Mathias Skov Rahbæk, Sigurd Holmen le Dous, Morten Brovn, Peter Christoffersen, Rikke Bilde og Alvin Olid Bursøe.
Musikere: Simon Toldam, Ned Ferm, Knut Finsrud og Nils Davidsen.
Varighed: 2 timer og 50 minutter inkl. pause.
Spilleperiode: 6. marts til 18. april
