Dette er bestemt ikke en børneegnet eventyrfortælling om helten Odysseus, der efter tyve år væk fra hjemmet kommer tilbage til Ithaka og efter lidt forviklinger genforenes med sin hustru. I Anja Behrens´ tekstmontage baseret på Homers heltekvad er Odysseus skæbne anderledes grum, og hans heltestatus er under kraftigt pres.
Der bliver råbt massemorder efter ham mere end en gang. Han på sin side forsvarer sig med, at han bare ville afslutte krigen. Heller ikke hans mor, som han møder i dødsriget, er tilfreds med ham. Ikke alene vil han ikke give hende noget af det blod, han har med. Hun påpeger også, at hans personlighed ikke er rar, og at det har den i øvrigt aldrig været.
Der er dog i denne komprimerede udgave af Odysseen masser af genkendelighed, når Odysseus møder og blinder kyklopen. Der er beskrivelse af den trojanske hest, hvor kroppen har fungeret som båd for Odysseus og hans mænd. Odysseus møder også i denne fortælling troldkvinden Kirke i Karen-Lise Mynsters skikkelse. Hun forvandler Odysseus´ mænd til svin, mens hun forfører Odysseus til at blive hos hende et helt år i stedet for en time. Odysseus har udfordringer med sirener og lader sig binde til bådens mast, mens mændene har voks i ørene og ikke hører dem.
De fem skuespillere træder på skift ind i hovedrollen som Odysseus, og det er ikke så forvirrende, som det lyder. Det bidrager i stedet til at vise mange sider af hans væsen og livsfaser.
Alvin Olid Bursøe er i udseende nær den græske helt, de fleste af os forestiller os Odysseus som. Han er både ung, flot, sydlandsk og veltrænet, så man forstår godt, at Kirke vil have ham til at blive på sin ø. Modig er han, når hans hoved dækkes af vand, og han holder det nede så længe, at vi på stolerækkerne når at blive nervøse for, om han kommer op i god behold.
Lille, men bomstærke Karin Bang Heinemeier, er overbevisende i sit portræt af Odysseus og som hans døde mor, der ikke lægger fingrene imellem overfor sønnen. Hun har ikke meget tilovers for ham.
Benjamin Kitter personificerer den mere modne Odysseus, og Nanna Skaarup Voss giver los i de meget specifikke erotiske scener svin og svin imellem, efter Kirke har forvandlet Odysseus´ mænd.
Nathalie Mellbye har skabt en spændende stålkonstruktion som scenografi. To ramper i siden fører op til en repos med en trappe ned til et stålgulv, der kan fyldes med vand, og det bliver den tit. Her troner den trojanske hest – delt i henholdsvis hoved og krop. En stor metalagtig cirkel smykker bagvæggen. Den forvandler konstant form og kan fremstå både kold og brændende. Der er lyd- og lyseffekter i form af røg, trommen og sirener.
Vi er vidne til et Gesamtkunstwerk med både musik, teater og visuel kunst. Hele foretagendet er uhyre fysisk og kræver meget af skuespillerne. De løber op og ned ad ramperne, og de skal stå fast i det vand, der pøses på scenen. De skal have kræfter til at tromme kraftigt, hægte tov fast og hejse den trojanske hest op under loftet for bare at nævne nogle enkelte af tingene.
Forestillingen er med sine kun 75 minutter en komprimeret maggiterning af følelser og stemninger, der både giver mindelser til en svunden sagntid for mange tusind år siden, men som også i sin gru er uhyggelig aktuel i 2022, hvor en russisk despot prøver at besmykke sine motiver for at ødelægge et land.
Odysseen på Mellemgulvet i Skuespilhuset
Forfatter: Tekstmontage af Anja Behrens frit baseret på Homer med tekster af John von Düffel og Alexandra Moltke Johansen
Iscenesættelse: Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign: Nathalie Mellbye
Lysdesign: Súni Joensen
Musik: David Hildebrandt
Oversættelse: Otto Steen Due (Homer) og Pernille Kragh
Medvirkende: Alvin Olid Bursøe, Karin Bang Heinemeier, Benjamin Kitter, Karen-Lise Mynster, Nanna Skaarup Voss, David Hildebrandt (musiker)
Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause
Spilleperiode: 23. april til 4. juni 2022
