Hvis man gerne vil have en på den intellektuelle oplever, skal man unde sig selv at se HITs seneste udspil Old Times fra 1971 af Harold Pinter. Der spilles på originalsproget, og der er udfordringer nok til, at man spekulerer flere dage efter på, hvad der egentlig foregik. Sådan er det lidt med Pinter.
Historien foregår hos ægteparret Kate og Deeley, der er flyttet ud af London og bor på landet. De venter besøg af Kates veninde Anna, der har bosat sig på Sicilien sammen med sin mand. Kate og Anna har ikke set hinanden i 20 år, og sidst de sås, boede de sammen i London. Deeley udspørger sin hustru om relationen til veninden og spørger om, det var hendes bedste veninde. Hun erklærer, at hun var hendes eneste veninde, så det er svært at sige noget om. Der er ingen at sammenligne med – en lidt trist konstatering, må man sige. Deeley kender efter det oplyste ikke Anna, men som aftenen skrider frem, er det muligvis en sandhed med modifikationer. Han har i hvert fald efter eget udsagn også kendt hende. Han har købt drinks til hende, været til fest med hende og kigget op under hendes nederdel. Anna har ingen erindring herom – eller?
Aftenen udvikler sig til et trekantsdrama med Kate som den person, både Deeley og Anna er tiltrukket af, samtidig med, at de ret bastant er i seksuelt clinch med hinanden, mens Kate tager et bad.
De tre personer ser tilbage på, hvad der foregik for tyve år siden. De husker ikke det samme, og de vil muligvis heller ikke huske. Mon Deeley har haft en affære med Anna, mens han kendte Kate, og er Kate jaloux på Anna og har slået hende ihjel, så Anna kun findes i hendes fantasi? Vi ved det ikke, men det er heller ikke så afgørende, men påfaldende er det i hvert fald, at Deeley ved lidt for meget om sin hustrus veninde.
De seksuelle spil mellem de tre flyder i en lind strøm. Anna opsnapper, at Deeley rejser meget i forbindelse med sit arbejde, så hun kan da passe på Kate i de perioder. I samme åndedrag inviterer hun Deeley til Sicilien. Kate er den af de tre, der lader sig bejle til, og hun flytter sig ikke ud af stedet.
I Krudttøndens staldbygning var stolene sat op hele vejen rundt om de tre skuespillere. Publikum var så tæt på de tre, at man kunne have rakt en arm ud og taget fat i dem i den dagligstue og det soveværelse, historien foregår i. Scenografien består af et rundt rosentæppe, en chaiselong, en lænestol, et lille drinksbord og nogle lamper. Pinters stykke er fra 1971, og hvis det foregår på det tidspunkt, er parrets interiør lidt gammeldags.
Man kunne dufte den creme, Kate smører sig ind i efter et langt bad, hvilket bibragte en ekstrem intim oplevelse. At være så tæt på sit publikum må være krævende og lidt intimiderende.
Aftenens cast var Dina Rosenmeier, Jana Pulkrabek og Andreas Lyon, og deres lille (sove)kammerspil fungerede fint. Dina Rosenmeier var sexet og sikker på sig selv i rollen som den lidt vampede Anna, Jana Pulkrabek var tilpas tilbagetrukken som den attråede Kate, og Andreas Lyon forekom ærkeengelsk som ægtemanden Deeley.
Det er modigt valg, HIT har taget ved at spille denne historie om minder, sandhed og magt i menneskelige relationer. Tak for det.
Forestillingen rykker fra 5. februar til Matrikel 1, hvor rollerne som Kate og Deeley overtages af Camilla Søeberg, som mange husker fra filmen Tro, Håb og Kærlighed, og hendes mand Tom Hale spiller rollen som Deeley.
Instruktør: Jeremy M. Thomas
Medvirkende: Andreas Lyon/Tom Hale, Camilla Søeberg/Dina Rosenmeier/Jana Pulkrabek
Varighed: 2 timer inkl. pause
Spilleperiode:
Krudttønden: 29. januar til 2. februar
Matrikel 1: 5. til 15. februar
Forestillingen spilles på engelsk
