Nogle anmeldelser skriver sig selv – andre gør ikke. Pippi Langstrømpe på Dorothea Teatret i Kolding er uden tvivl en af dem, der nærmest er færdige, før man er begyndt, og som oven i købet kræver, at man begrænser sig og kun vælger det allerbedste. Endnu engang slipper det lille hyggelige amatørteater nemlig rigtig godt afsted med deres familieforestilling i Efterårsferien.
De fleste kender Pippi på den ene eller den anden måde, og gør de ikke det, så er Efterårsferien en kærkommen lejlighed til at få støvet fars og mors børneerindringer af og givet dem videre til børnene. Pippi er fantastisk. Hun er ligefrem og vel egentlig også det barn, som vi alle sammen ville ønske, at vi stadig besad bare en brøkdel af.
Allerede når man sætter sig til rette på stolene i den lille hyggelige sal oppe under loftet, fascineres man af de virkelig gennemførte kulisser. Villa Villekulla fremstår som det skønneste barndomsminde og forventningerne til aftenens forestilling rykker helt automatisk en tak længere op af stigen. Lader man øjnene glide mod venstre, er der skabt den hyggeligste hule mellem træer og blade – den vi alle sammen ville ønske, vi havde haft som børn.
Det er første gang Thomas Johannes Larsen er hoppet i instruktørtøjet, måske uvant men ikke desto mindre lykkedes han rigtig godt med det. Indrømmet – en vis skepsis over en voksen kvinde, klædt ud som Hr. Nelsson havde da meldt sig, men Larsens ide fungerer – og ingen Pippi uden netop hesten og Hr. Nelsson. Sidstenævte spilles af Mynte Winterskov, der med et meget gennemført kostume og den fineste sminke gør det ud for Pippis bedste ven. Winterskovs kropssprog udgør pånær enkelte replikker rollen som Hr. Nelsson. Det kræver sit. Men hun kommer i den grad i mål med rollen. Man griner med og af abens umiddelbarhed og abens ”lydeffekter” i form af en gummikylling stjålet hos familiens Fido bliver prikken over iet.
Pippi spilles af Lærke Schou Andersen – og sikke en Pippi. Når man påtager sig en karakter, der for mange er så elsket og kendt, som netop Pippi er, så kræver det sin kvinde at leve op til folks forventninger, men det synes nærmest som en leg for Schou Andersen, der bliver lige præcis den Pippi, som vi alle sammen forventer. Hun besidder begge sider af Pippi; den fjollede og ubekymrede og den ensomme pige, der savner sine forældre. Især sidstnævnte kommer til udtryk ved sangen ”Måneskin”, hvor man er på nippet til at knibe en tåre sammen med Pippi.
Tommy og Annika spilles af Mathias Jensen og Laura Mailund. Begge perfekte til rollen. Mathias Jensen er lige så blåøjet og fascineret af Pippi og hendes tilgang til livet, som Tommy skal være, mens Laura Mailund er den lige mere nævenyttige Annika, der dog også godt kan se fidusen ved hende Pippi. Især Mailund leverer en rigtig flot sopran i de to søskendes afskedsnummer og om end Jensen ikke har den største stemme, så formår Mailund at bakke ham op i en sådan grad, at det fungerer for dem begge to. Mailund kører den ind med stor musikalitet, mens Jensen kører den ind med charmen – og det skal man ikke underkende.
Både Kling og Klang og Blom og Dunder-Karlsen spilles af Søren Meinert Skousen og Claus Christoffersen. Et umage makkerpar gange to. Hvad end de gør, ligger både børn og voksne mere eller minder flade af grin over karakterernes uduelighed og frygt for, når ja næsten alt. Deres samspil er skønt hvad enten de er indbrudstyve på rov eller politibetjente på Pippis tag.
Den noget skeptiske kvindegruppe udgøres af Fru Pryselius (Tove Bjørn Jensen), Frk. Granberg (Diana Bramsen), Fru Surstrøm (Clara Helene Laryea) og til deles Tommy og Annikas mor Fru Settergren (Anne Nørtoft). En skøn firkløver, der giver Pippi lidt ekstra at arbejde med og blandt andet mener, at børn burde stoppes ud. Især Laryea stjæler dog rampelyset, hvad end hun spiller Fru Surstrøm, Pirat eller skoleelev bliver hendes nærmest maniske ageren og hendes mange vanvittige grin et underholdende moment. Det kunne risikere at blive for meget, men Laryea formår hele tiden at balancere lige på kanten af, hvad der er sjovt og for meget – til glæde for hele salen.
Pippis hest nøjes ikke kun med højlydt at gnaske på gulerod men kan også spille klaver. I og med hestens rolle egentlig er begrænset fungerer det rigtigt godt, at Maria Hjuler Suur fra sin plads i stalden også fungerer som det musikalske islæt på klaveret.
Udover rollen som instruktør har Thomas J. Larsen også skrevet alle sange og en stor del af musikken til forestillingen. Nogle sange fænger mere end andre – blandt andet ”Piratsangen” og ”Månelys” – og enkelte kunne også sagtens være udeladt, men det overordnede indtryk af forestillingen er rigtig godt, om end man skal huske at overveje, hvor mange scener man alder udspille sig på gulvet, når scenen ikke er hævet. Med Dorothea Teatret og Thomas Johannes Larsens Pippi Langstrømpe er der er plads til humor, politisk ukorrekthed, ballade og venskab.
Ifølge Thomas Johannes Larsen skaber teatret gode fællesskaber, bekendtskaber, venskaber og måske endda kærlighed, og det er måske lige præcis det der gør, at man gang på gang elsker at komme tilbage til Dorothea Teatret, hvor hver eneste forestilling netop får én til at føle, at man er en del af fællesskabet.
”Pippe Langstrømpe” spilles på Dronning Dorothea Teatret fra 15.-24. oktober 2021.
Instruktør, sange og musik: Thomas Johannes Larsen
Instruktørassistent: Diana Bramsen
Medvirkende: Lærke Schou Andersen, Mynte Winterskov, Maria Hjuler Suur, Mathias Jensen, Laura Mailund, Søren Meinert Skousen, Claus Christoffersen, Tove Bjørn Jensen, Diana Bramsen, Anne Nørtoft, Launy Norup, Clara Helene Laryea, Calum Kure McQuhae og Victor Sommerlund Aaberg.
Arrangement: Maria Hjuler Suur
