Dario Fo og hans livsledsager Franca Rames italienske farce fra 1974 ´ Sotto Paga! Non Si Page´ er oversat af Bent Holm, og stykket er bearbejdet til danske forhold af Peter Dupont Weiss. Historien er også flyttet til vores umiddelbare nutid, hvor inflation, mangel på energi, en pandemi og så en krig oveni, ikke kun er samtaleemner ved middagsbordet. Tværtimod har høj som lav oplevet at stå i Netto og konstatere, at både kød og smør var billigere i sidste uge.
Joy-Maria Frederiksen har fart på i disse sæsoner. Hun har i denne sommer haft instruktørfingrene nede i Cirkusrevyen, Dracula i Holbæk og nu denne hæsblæsende farce på Nørrebro Teater. Hun kan om nogen få sine skuespillere op i gear, og det må have krævet hårdt arbejde, for sidder timingen ikke i skabet, falder komikken til jorden. Det sker ikke i ´Vi betaler ikke´.
Scenen er sat i en lejlighed i et alment boligbyggeri. Her bor Annette og Michael – et ægtepar fra den lavere middelklasse. Michael arbejder på fabrik og er næsten besat af at følge reglerne. Det skal man, og andet kan han ikke acceptere. Det sætter hans hustru i den penible situation, at hun ikke kan fortælle ham, at hun har deltaget i en aktion i det lokale supermarked. Sammen med en lang række kunder har hun sat en masse varer fri – et fint ord for at stjæle.
Situationen mellem ægtefællerne udvikler sig katastrofalt, fordi Annette kender sin mands holdning. Desværre får hun inddraget sin veninde Mia, der har hjulpet med at bære tyvekosterne hjem til hende. Mia har dem skjult under sin jakke og ser selvfølgelig højgravid ud. Den ene løgn tager den anden, for Michael arbejder sammen med Mias kæreste Bjørn, og der har ikke forlydt noget om et kommende barn.
Oven i er Politiet ude efter dem, der har deltaget i uretmæssigt at fjerne varer fra supermarkedet. De går fra dør til dør og udspørger folk og ransager deres boliger, ligesom de undrer sig over, at så mange kvinder tilsyneladende er på randen af at føde.
Mikkel Becker Hilgart er henholdsvis blød betjent, der oplagt er endt på den helt forkerte jobmæssige hylde og faktisk godt forstår de kvinder, der har grebet til selvtægt, mens hans alter ego er en nærmest fascistisk betjent, der ikke udviser nåde. Han er skøn som begge dele.
Anne Laybourn og Asbjørn Krogh Nissen er Mia og Bjørn, der ufrivilligt er blevet blandet ind i miseren. De er begge gode til at agere let forsmåede og overraskede over, hvordan det lige skete.
Lone Rødbroe og Thomas Mørk er Annette og Michael. Lone Rødbroe er skøn i sit spil, hvor hun besmykker sine motiver og udvider sine noget fantasifulde forklaringer. Thomas Mørk er et komisk talent ud over det sædvanlige. Han er ganske simpelt vanvittig i sin desperation over sin kone, sin ven og Politiet.
Historien er sjov, og ideen med at omplante den til et dansk socialt boligbyggeri er god. Der er masser af hip til den siddende regering, og det må de leve med. Det er klart, at der har været krise i Danmark blandt andet på grund af inflationen. Der er masser, den danske befolkning må bakse med. Imidlertid er det svært at sidestille et Italien i 1974 med den danske andedam i 2023. Korruption og overdreven udøvelse af magt fra Politiet findes naturligvis, men historien udarter sig så politisk korrekt, at effekten af budskabet irriterer i stedet for at indgyde social indignation.
Det skal dog ikke afholde nogen fra at opleve vanvittighederne på Nørrebro Teater. End ydermere kan man, når man har billet til forestillingen betale, hvad man vil for sine drinks i baren!
Vi betaler ikke på Nørrebro Teater
Medvirkende: Mikkel Becker Hilgart, Anne Laubourn, Thomas Mørk, Asbjørn Krogh Nissen, Lone Rødbroe
Instruktion: Joy-Maria Frederiksen
Scenografi og kostumer: Benjamin La Cour
Manuskript: Sotto Paga! Non Si Page, af Franca Rame og Dario Fo
Oversættelse: Bent Holm
Bearbejdelse: Peter Dupont Weiss
Lysdesign: Jonas Bøgh
Lyd-design: Morten Horn
Oxholm Tekstkonsulent: Michael Schøt
Forlag: Nordiska ApS
Varighed: 2 timer inkl. pause
Spilleperiode: 23. september til 28. oktober 2023
