3 stjerner

I første scene af filmen ” Kvinden som glemte sin fortid” ser vi en smuk klædt kvinde med høje flotte stiletter kravle op på en togperron, hun er tydeligvis desorienteret og hendes smukke klæder er beskidte. Noget uventet sætter hun sig på hug på perronen og begynder at tisse, mens perronens personer hastigt fjerner sig.

Kvinden er ifølge en psykiater ramt af den psykiske lidelse dissociativ fugue, en lidelse, der gør at hukommelsen pludselig mistes, hjemmet forlades og personen påtager sig en ny identitet, der står i skarp kontrast til den, som vedkommende engang var. Psykiateren sender kvinden i et tv-program for at finde frem til hendes identitet. En mand, faderen til kvinden ringer ind og siger, det er min datter Kinga, der har været forsvundet i 2 år.

Kinga eller Alicja, som hun helst vil kaldes skal nu vende tilbage til sin far og mor og ikke mindst hendes ægtemand og søn. Kinga er stærkt forandret, håret er klippet til en kort sort næsten punkagtig frisure, og hun ifører sig ikke længere smukke klæder, enten går hun nøgen rundt iført en frakke eller iført sort bluse og leopard gamacher. Kan hun finde sig til rette i de ’”gamle” omgivelser som hustru og mor, når hun ikke kan huske noget fra tiden dengang? Og hvordan skal de alle forholde sig, når hendes hukommelse bringer mindre fra fremtiden tilbage?

Alicja/Kinga spilles af Gabriela Muskala, og det er en virkelig flot skuespiller præstation, hvor hele hendes væsen og mimik udstråler af eftertænksom transformation. Hendes mand Kryztof spillet af Lukasz Simlat er lige så enestående i hans kamp for at få sin hustru igen, samtidig med at han bogstavlig talt har begravet hende for 2 år siden for at komme videre. ”Kvinden som glemte sin fortid” er en fin og meget smuk filmet film, nærmest gyseragtig, og den lægger op til eftertænksomhed og reflekteren.

Hvad er livets indhold?, hvad er det vigtigste i ens liv? Og ikke mindst hvordan dissociativ fugue lidelsen påvirker ikke kun personen selv men en hel familie.

Filmen er til tider intens og meget enkelt. Og der er flere smukke stilbilleder gennem filmen, og flere symbolske betragtninger. Historien er ganske velskrevet, men publikum lades tilbage med flere ubesvarede spørgsmål, og der dykkes ikke rigtigt ned i materien i stedet forbliver historien noget overfladisk, men smuk filmet.

Der hvor ” Kvinden som glemte sin fortid” halter mest er i historiens fremdrift, symbolsk er scenerne trukket meget lange, som billede på den proces de alle går igennem, og ikke mindst de flashbacks som Alicja/Kinga oplever, bruges som en forklarende ramme. Kvinden som glemte sin fortid” er en film, som skal vises i et slow tempo, men tempoet bliver simpelthen for slow.

Original titel Fuga (Fugue)

Medvirkende: Gabriela Muskala, Lukasz Simlat, Malgorzata Buxzkowska
Instruktør: Agnieszka Smoczynska
Producer: Agniezka Kurzydlo
Manuskript: Gabriela Muskala
Klip: Jaroslaw Kaminsk
Foto; Jakub Kijowski
Musik: Filip Misek
Land: Polen, Tjekkiet og Sverige
Tid: 103 minutter