‘American Rapstar’ er en rapfilmdokumentar om ”The New Wave” af helt unge amerikanske rappere i alderen fra 12 – 20 år, der har overtaget hip-hop scenen i USA blandt det helt unge publikum og som har en massiv fanskare.
Dokumentaren er et møde med de her helt unge rappere, der er opvoksede med de sociale medier som sutteflaske. Denne helt unge nye generation af amerikanske rappere, der er opdraget på angstmedicin og hvor deres look, antal følgere og antal instragramvideoer og materielle forbrug er en stor del af deres identitet eller søgning efter samme.
Unge aggressive teenagere, der rapper om at være medicinerede, angste, stressede, vrede, frustrerede og ligeglade i musikvideoer, som er fulde af korte, skarpe punchlines skabt til at fange publikummet online på kun 10 sekunder.
Man bliver introduceret til rappere som Lil Xan (f.1996) (Opkaldt efter Xanax – som er angstdæmpende medicin) Lil Pump (f.2000), Smokepurpp (f.1997) og Lil Peep (f.1996) der i en alder af kun 20 år landede en to-cifrede million dollars kontrakt med et pladeselskab.
Rappernes motto virker til at være – personality – først. Men det de alle har til fælles er deres flerfarvede hår, kæmpe diamanthalskæder og deres facetags – ansigtstatoveringer. Rapperen Xan Frank har endda fået tatoveret et stort billede af Anne Frank i ansigtet.
Den eneste kvindelige teenagerapper i ‘American Rapstar’ er Bhad Bhabie. I en alder af kun 12 år var hun med i reality programmet Dr. Phill, hvor hun banede og svovlede til sin mor og var komplet uden filter. Denne tv berømmelse og attitude har hun taget med sig ind i hendes rapmusik, hvilket har landet hende en to cifret-million beløb i dollars kontrakt med et pladeselskab.
Hvis man forventer en dokumentar med masser af god musik tager man fejl. Der er kun mindre brudstykker af de unges musik og enkelte klip fra koncertoptagelser. Lydsiden i ‘American Rapstar’ er ikke bemærkelsesværdig, hvilket den ellers burde være i en filmdokumentar.
Versionen på CPH:Dox er ikke tekstet, hvilket nogle gange gør det lidt svært at forstå de snøvlende unge godt dopede rappere, der ser ud til at elske at feste og fejrer, og som samtidig ikke lægger skjul på deres store forbrug af medicin, medikamenter, stoffer og alkohol. Flere af de unge rappere lægger ikke engang skjul på, at de ”tidligere” har solgt medicin og stoffer, eller har siddet i ungdomsfængsel. Men det er de ligeglade med.
Der er endda scener, hvor de lige popper nogle piller før de skal på scenen. Piller som Fentanyl og Opiater er allerede en del af disse helt unge rappers ordforråd og forbrug.
Hele dette misbrug medfører desværre at flere af de unge rappere begynder at dø som fluer pga. livsfarlige cocktails af medicin og stoffer. Dødsfald der bliver selvfølgelig bliver filmet og fotograferede til de sociale medier.
I dokumentaren er der to vinkler musikkritikeren Jon Caramanica fra New York Times som fortæller om et skift i branchen, han umiddelbart var den første til at skrive om. Skiftet fra salg af CDér til en massiv shadow streaming af musik, der var ved at lægge ned branchen ned økonomisk.
Hvor old school rappere som 50 Cent, Eminem, PDiddy fra den mere mainstreame musikbranche oplevede en stop i salg af CDér og en massiv gratis musikstreaming begyndte at tage fart på bl.a. Spotify, Napster og Shadow Streams.
Den anden vinkel er Soundcloud Rap Scene, en vending der flere gange bruges til at beskrive den digitale platform som de nye, unge rappere har valgt at gøre brug af for at profilere deres musik online. New York Times og musiktjenesten Soundcloud Rap Scene bliver nævnt så mange gange, at man næsten spørger sig selv om denne dokumentar er en indirekte reklame for begge medier.
I ‘American Rapstar’ kommer man ikke rigtig bag om de unge rappere, eller forsøger at forstå, hvad der er som skaber deres frustrationer og angst. Man spørger heller ikke ind til, hvad de ønsker at udtrykke med deres musik. Med andre ord ikke engang i ”American Rapstar” lytter man til de unge kompleksfyldte, tomme og urolige unge rapper. Eller begynder at undersøge/stoppe dødsfaldene blandt flere af dem.
‘American Rapstar’ forsøger at lave et hipt, nutidigt billede af en ung tabt generation, American Rapstar” kunne have været en rigtig indsigtsfuld dokumentar om denne helt unge gruppe af rappere, men i stedet skøjter dokumentarfilmen henover overfladen, og der kommer aldrig rigtig dybde i dokumentaren, men det hænger måske meget godt sammen med den overfladiske verden online, som disse unge amerikanske rappere forsøger at begå sig i.
Kulturtid.dk giver 4 stjerner til ‘American Rapstar’.
Instruktør: Justin Staple
Producent: Braxton Pope
