‘Return to Epipo’ er en uhyggelig dokumentarfilm fra Ungarn. Den handler om hvad der egentlig skete på en børnelejr kaldet EPIPO i slutningen af 80érnes Ungarn.

Vinklen ses fra instruktøren den ungarske Judit Olahs side. Judit Olahs datter vil gerne på sommerlejr, og dette lille ønske får gamle traumer til at vælte op i Judit Olah.  For 25 år siden var hun selv på en af Ungarns mest populære sommerlejre.  Hun var kun 6 år, da hun først gang deltog på lejren, men da hun er 10 år lukker lejren fuldstændigt, uden at hun i dag ved hvorfor.

Judit beslutter sig for at samle en gruppe af hendes ”gamle” venner fra EPIPO, der nu alle er voksne. De går i en slags gruppeterapi for at rekonstruere lejren, hvor de skal lukke op for og forholde sig til hvad der skete dengang..

Efter hele 25 år i tavshed, samles de for første gang i et forsøg på at forstå hvorfor og hvordan det kan være, at den mørke og mystiske verden, der blev skabt på EPIPO stadigvæk ligger latent i dem som en mørk skygge. Turen tilbage til EPIPO er begyndt.  Og vi seere er med over skuldrene under gruppeterapien, og når Judit interviewer hendes forældre og andre, for at forsøge at finde svar.

Som den 84 minutter lange dokumentar går frem bliver det mere og mere tydeligt, at ikke alt var som det skulle være på sommerlejren. ‘I return to Epipo’ er der flere filmoptagelser fra Epipo lejren. Dette fantasifulde drømmeland. En verden fuld af magi, uskyldige lege, ritualer og rollespil, hvor de endda talte deres eget sprog, ledet af den karismatiske og meget charmerende leder og rollemodel Hr. PáL Sipos.

Børnene er alle børn af Ungarns intellektuelle, liberale forældre, flere af dem er højtstående medarbejdere, læger og advokater med flere. Mens andre børn bliver sendt på ”almindelige” sommerlejre for unge kommunist pionerer, føler EPIPO’ børn sig specielt udvalgte, det er en stor ære for dem at komme på EPIPO’s sommerlejr.

Langsomt i dokumentaren optrevles en godt gemt og forsøgt glemt historie om den meget dystre og mørke side af lejeren. Om daglige ydmygelser, tvangsmisbrug og endda misbrug af børn.

Et andet af de mere skræmmende opdagelser i ‘Return to Epipo’ er at den karismatiske leder PáL Sipos, når sommerlejreren var slut, var en populær TV-vært på ungdoms Tv-programmer, set som en dygtig skolelære, en der endda gerne hjalp børnene (især drengene) med privat lektiehjælp.

Hvad der egentlig skete under sommerlejr bliver aldrig helt besvaret uden tvivl fordi det stadigvæk er et tabubelagt og smerteligt område. Samtidig blev der også skabt en manipulerende stemning på sommerlejren om aldrig at give op, aldrig at pive – men at holde ud. Denne stemning sidder dybt i de voksne børn, og er med til at skabe en grænse også i filmen der hedder hertil og ikke længere.

Filmen er seværdig, for dens helt unikke måde hvordan Judit Olah via erkendelser og interviews med gruppen, som en undersøgende journalist langsomt finder frem til mere og mere.

‘Return to Epipo’ er en film, der giver kuldegysninger. Og det kan faktisk anbefales at se filmen to gange. Anden gang kommer man uden tvivl til at se anderledes på alle de filmoptagelser af smilende og uskyldige drenge- og pigebørn fra Epipoland.

Kulturtid.dk er rystet over denne uhyggelige beretning om uskyldige børn, der bliver stærkt manipuleret og misbrugt af deres sommerlejrleder, men samtidig er det også en meget vigtig historie, at få fortalt.  

Filmen ‘Return to Epipo’ er en del af NEXT:WAVE competition program, som er en del af CPH:DOX. NEXT:WAVE er dedikeret til nye, spirende filmskabere – unge fremadstormende talenter, der alle har modet til at tage chancer og markere sig stærkt på den internationale scene.

Instruktør og manuskriptforfatter: Judit Olah

Producer: Sara Lazlo

Redigering: Peter Sass

Varighed: 84 minutter

Produktionsår: 2020

Produktionsland: Ungarn