Du kender hans navn, men kender du hans historie?
Manden, som aldrig smiler, er tilbage og han jagtes af et glamourøst og benhårdt team bestående af rene Oscar-skuespillere, så kampen bliver… ligesom du havde forventet.
The Bourne-serien er en række mørke, gritty knytnæveslag af film, og de har for altid cementeret Matt Damon som en actionhelt på samme niveau som James Bond og Mission Impossible. For der er en dragende realisme over Jason Bourne, som med hans martret og dødbringende baggrund har hypnotiseret os i over et årti.
Matt Damon lagde officielt Bourne-rollen på hylden tilbage i 2007, en rolle som startede tilbage i 2002. Men den store opbakning fra franchisens’ fans har resulteret i denne fjerde film (Her tælles spinoff-filmen The Bourne Legacy ikke med)
Dette er bestemt en fan-film i et familieforetagende bestående af instruktør Paul Greengrass og skuespiller Matt Damon. Historien er inspireret af vor tids whistleblowers, Facebook-lookalikes og digitalisering og viser at enhver ny teknologi og fremskridt kan være et tveægget sværd. Egentlig er historien spændende nok og kan fint følge i fodsporerne på de tre forrige film, som alle har været kritikerroste, kommercielle succeser. Det bliver bare en smule for forudsigeligt og eksplosivt, og der bliver ikke fokuseret nok omkring personen Jason Bourne, som bestemt er en af filmhistoriens mest cool og sejeste bad assess!
‘Jason Bourne’ har premiere torsdag den 28. juli 2016.
Instruktør: Paul Greengrass
Medvirkende: Matt Damon, Alicia Vikander, Julia Stiles, Tommy Lee Jones, Vincent Cassel, Riz Ahmed m.fl.