Er du en Player eller en Watcher?
Et onlinespil, hvor man kan vælge at være en spiller eller en tilskuer, forvandler den forudsigelige hverdag til et impulsivt intenst spil på liv og død for den unge gymnasieelev Venus ”Vee”. Sammen med hendes mystiske partner bliver de udfordret til en række ”dares” som hele tiden giver dem mulighed for at vinde onlineberømmelse og penge.
Vores fingeraftryk er overalt på internettet, og det er primært os selv som lægger al den information ud til folk at finde og udnytte. Det mest spændende (creepy) ved denne film er ikke de vandvittige ”dares” som vores to hovedroller bliver kastet ud i, men den måde deres aktivitet på internettet bliver brugt mod dem selv. Noget som i den grad er relevant i vores tid.
Filmens handling rammer et overstående emne som nok skal blive udforsket meget i den filmske fremtid men denne film kan højst betragtes som en kladdefilm. Den tager emnet under behandling, men med for meget fokus på de neonfarvede overfladiske facetter end det virkelige skræmmende mørke, som kan lures under det halvdårlige skuespil og himmelråbende urealistiske plot. Man taber straks pusten over at skulle føle hvor vildt det der foregår skærmen er, og begynder at sidde at tænke over to ting: Hvor usandsynligt længe folks mobiler kan holde på strømmen og at Emma Roberts i den grad er et symbol på at det at have berømte slægtninge i Hollywood gør at du kan komme langt med meget lidt talent.
Alligevel har denne film faktisk noget at sige til ungdommen, det er bare en skam den leverer budskabet som det kan forventes når målgruppen er den mobilglødende masse af teenagere og unge mennesker som nærmest lever online. Man havde forventet mere men det burde man ikke.
Premiere: 25. august
Instruktører: Henry Joost & Ariel Schulman
Medvirkende: Emma Roberts, Dave Franco, Juliette Lewis, Samira Wiley