Så er den her, den længe ventede Barbie-film i den mest pang-farvede version, akkurat ligesom man forventede det. Den stråler af nostalgi og skørhed, men under den vilde overflade titter der rent faktisk også en vis samfundskritik vinkel frem i historien.
Barbie har i nyere tid længe fået løbende kritik for at vise et forskruet billede af kvindekroppen. Hvem har ikke hørt den med, at hvis Barbie var levende, ville hun slet ikke kunne gå på grund af sin kropsstatur? Og bevares det er måske rigtigt nok, at man kunne have overvejet at lave Barbie-versioner i mere alsidige størrelser for længe siden, så det var mere repræsentativt og inkluderende for den virkelige verden. Men der findes faktisk allerede plussize Barbies, de blev skabt tilbage i 2016, bedre sent end aldrig, men de findes. De er bare ikke ligeså populære blandt små piger. Ja, så kan man aktid diskutere om det er fordi samfundet allerede har ”forskruet” deres små syn på, hvordan en kvinde bør se ud, men det er en helt anden doktorafhandling. Men hvorfor ikke i stedet fokusere på det Mattel allerede har skabt. De skabte også den første mørke Barbie tilbage i 1979 og er siden hen ikke gået i den forkerte retning i forhold diversitet. Man kan endda finde Barbie og Ken-dukker i kørestol. Så giv lige Mattel et break – måske er de ikke perfekte, men måske fortjener de heller ikke alt den kritik, de har fået med på vejen gennem tiden. De har da også bidraget til noget positivt i små pigers liv. Det er i hvert fald det, som denne film blandt andet også prøver at vise og den fortjener at man lige får ja-brillerne på.
Vi befinder os i Barbie-verdenen, hvor alt er positivt, pænt og pink, hvor intet kan gå galt. Barbie-kvinderne er stærke og karrierebevidste, de udfylder alle tænkelige roller i samfundet og Ken-mændene er mere bare en slags vedhæng, som lever for at blive set og anerkendt af Barbie-kvinderne. Men pludselig en dag vågner ”Stereotyp-Barbie” op, men noget er ikke er som det plejer – mælken er sur og hun går pludselig på hele foden i stedet for på tåspidserne. Hun får hjælp af en ”mærkelig” Barbie, der er blevet leget lidt for vildt med, men som fremstår som en slags visdomskvinde. Hun fortæller, at Barbie er begyndt at kunne mærke den der leger med hende i den virkelige verden og dennes følelser, så der må være skabt en portal imellem de to verdener.
Barbie skal nu forsøge at finde ud af, hvad der er sket og drager ind i den virkelige verden ledsaget af Ken. Men inde i den virkelige verden opdager de begge, at her er verdenen fuldstændig anderledes og modsat Barbie-verdenen, her er alting ikke bare positivt og kvindedomineret pink, nej tværtimod. Ken opfanger begejstret, hvad en mandsdomineret verden kan og skynder sig hjem for indføre patriarkat hjemme i Barbie-verdenen. Men med et så stort overtal af kvinder, har Ken-mændene ikke de bedste odds.
Skaberne af filmen i samarbejde med Mattel udviser gigantisk selvironi. Man er ikke i tvivl om, at de har hørt alt den kritik der er kommet deres vej gennem årene, men de står ved det pinke univers og holder fast i, at Barbie repræsenterer stærke kvinder i forskellige udgivelser, farver og former. De viderefører fortællingen med at der ikke kommer vand ud af bruseren eller mælk ud af kantonen, for det har der jo aldrig gjort, for Barbie har altid været fantasi. Det er en gennemført og underholdende måde at vise det på.
Filmen er helt vildt fjollet og overdrevet, men igen, er det ikke også det man havde forventet? Der er en del sang og dans med og det varer nok ikke længe før filmen også bliver til en musical.
Det overraskende moment må være den feministiske vinkel og den kæmpe fuck-finger til patriarkatet, som man ikke havde set komme, men som egentlig passer virkelig godt ind i det pinke univers, for ja det er meget pink, men det er samtidig masse Barbie-kvinder som kan ALT i det univers og hvis ikke dét er feminisme, så er der ikke meget der er.
Bliver det en højkulturel Oscar-vinder? Nok ikke, men den har måske potentiale til at blive en cult-film en dag i fremtiden, hvem ved. Idéen er i hvert fald god og filmen mangler på ingen måde humor.
Premiere d. 20 juli 2023
Medvirkende: Margot Robbie, Ryan Gosling, Will Ferrell, Michael Cera, Issa Rae, Jamie Demetriou, Helen Mirren, Kate McKinnon, America Ferrera, Ariana Greenblatt, Rhea Perlman, m.fl.
