Spændingsfilmen `Beast` er historien om Dr. Nate Samuels (Idris Elba), som tager en tur til Sydafrika med døtrene Mare (Iyana Halley) og Norah (Leah Jeffries). Sammen skal de bearbejde moderens død, da hun er gået bort efter kort tids kræftsygdom. Vennen Martin Battles (Sharito Copley) er taget med på turen, da han var en god ven af den afdøde moder, og sammen drager de alle på safaritur til Sydafrika for at opleve noget nyt og for at bearbejde sorgen.

´Beast´ er bestemt en actionfilm og ikke en dyb film med fokus på sorgbearbejdelse. ´Beast´ byder på masser af action, hvor omdrejningspunktet er løver og ikke mindst kampen for at overleve i Sydafrika, hvor den ene løve efter den anden pludselig dukker op ud af det blå. Symbolsk set repræsenterer løverne kampen mellem mennesket og naturen samt benævnes løverne som the Beast eller djævlen selv i filmen ´Beast´. Martin Battles repræsenterer anti-krybskytterne og fremstår i første halvdel af filmen som en god løveven, men det vender hurtigt og i stedet begynder løverne også at angribe ham.

Men Martin Battles er ikke den eneste, som overfaldes af løverne. Blandt andet overfalder løverne familien bestående af Dr. Nate Samuels og døtrene Mare og Norah, og de bliver nødt til at gemme sig i deres bil. Og der bliver brug for, at Dr. Nate Samuels skal tænke hurtigt og snarrådigt i kampen mod løverne, hvor han gør alt for, at hans lille familie skal overleve de brutale løveoverfald. Vennen Martin Battles kæmper på sin egen måde mod løverne, og hans kamp mod løverne lægger fokus på at fremme beskyttelsen af løverne i naturen.

Filmen som er optaget i Sydafrika byder på flere naturskønne optagelserne fra området, men ikke nok desværre. For man får lyst til at se endnu flere smukke optagelser fra savannen og af de mange andre smukke dyr på savannen. I begyndelsen af filmen `Beast` fremstår løverne som ”venlige” løver, først senere begynder de at angribe. Og det er ganske imponerende, hvor trænede løverne er i filmen. Således følger den ene scene efter den anden, hvor man som biografgænger kan få et sjældent indblik i løvernes hersken på savannen.

Idris Elba er ganske godt castet i rollen som Dr. Nate Samuels, og Idris Elba er en vældig dygtig skuespiller. Sharito Coplev er også ganske fin i rollen, som Martin Battles, især i scenerne, hvor han står og krammer de tonstunge løver, er ganske imponerende. Filmen ´Beast´ byder også på flere gribende scener med døtrene Mare og Norah, og det er uden tvivl ikke sidste gang at lyana Halley og Leah Jeffries er at se på det store lærred i en biograffilm. Kulturtid.dk giver 2 stjerner til filmen `Beast`.

Medvirkende: Idris Elba, lyana Halley, Leah Jeffries, Sharito Copley og Martin Munro

Instruktion: Baltasar Kormakur

Manuskript: Ryan Eagle

Producers: Will Packer, Baltasar Kormakur og James Lopez

Varighed: 1 time og 33 minutter

Premiere: Torsdag den 22 september 2022