Disney-favoritten fra 1989 og naturligvis vores allesammens H.C Andersens eventyr om Den lille Havfrue er nu blevet nyfilmatiseret og det må man i den grad sige, at de er sluppet godt fra. Nu plejer Disneys filmatiseringer faktisk at være ret gode, men det er altid med tårnhøje forventninger og tungen lige i munden, at man sætter sig til rette i biografsædet, imens man i stilhed tænker – bare de ikke har lavet alt for meget om på denne klassiker. Men bare rolig, denne gang passer de ekstra små tilføjelser rigtig fint til originalen.
Selvom historien er skrevet for så utrolig mange år siden, er den stadig yderst relevant i forhold til emnerne. En ung kvinde, der ikke føler at hun passer ind i flokken, følger sine drømme. Ofrer sig for kærligheden. To hjerter mødes og bliver forelskede på trods. Det vil altid være relaterbart uanset hvilken tidsalder vi lever i.
Eventyret handler naturligvis om havfruen Ariel, som er den yngste af havkongen Tritons mange døtre. Hun er en drømmer og er eventyrlysten, hun udfordrer hele tiden skæbnen ved at svømme rundt på havets ukendte territorier, og ikke mindst trodser hun sin fars befalinger om aldrig at svømme op til overfladen, for mennesker er alle farlige. Men Ariel og hendes bedste ven, fisken Tumle, samler på skatte fra menneskenes verden, når de svømmer rundt på opdagelse blandt skibsvrag på havets bund.
En dag hører Ariel høje lyde fra overfladen og glemmer igen alt om sin fars ord. Hun svømmer op til overfladen for at se, hvor lydene kommer fra og her får hun øje på Prins Erik, der er ude og sejle med sin besætning. Et uvejr bryder løs og skibet går i brand og bryder sammen, Prins Erik redder sin hund Max, men er selv ved at drukne. Ariel har set det hele og svømmer ned og redder Erik op af vandet, lægger ham bevidstløs på strandbredden imens hun synger sin sirenesang for ham.
Erik når ikke at se andet end et hurtigt glimt af Ariel, inden hun forsvinder ned i havet igen, men hendes sang glemmer han ikke.
Nede i havet har Kong Triton sendt sin højre hånd, krabben Sebastian ud for at holde øje med Ariel og da Sebastian får for talt over sig om Ariels redningsaktion, ender det hele i et kæmpe skænderi mellem far og datter. Det får Ariel til at søge hjælp fra havheksen Ursula. Hun giver Ariel muligheden for at blive menneske i tre dage og inden den sidste dag, skal Erik og Ariel give hinanden et kærlighedskys, hvis ikke dette lykkedes tilhører Ariel havheksen. Selvfølgelig har Ursula ikke rent mel i posen og snyder sig til at komme til at overtage Kong Tritons plads og herske havet. Men når man får hjælp fra både en fisk, en krabbe, en måge og ikke mindst en hund, så skal det hele nok gå. Det er i hvert fald og skal vi sige heldigvis, ikke H.C. Andersens slutning på eventyret, de har valgt til filmen.
Der er så mange fantastiske ting i denne film, at det næsten er svært at vide, hvor man skal begynde. Men først og fremmest har de beholdt alle de klassiske kuldegysgivende scener, så som Sebastians sang om havet, ‘Havet er skønt’. Scenen med Ariel og Erik i en robåd, hvor Sebastian igen leverer stemningsmusikken om scenen ender med et kys, det ved du hvis du har set originaltegnefilmen, ellers må du i biografen for at finde ud af det. Ursulas frygtindgydende sang og ikke mindst hendes forsøg på at overtage havet. Men så har de også tilføjet nogle virkelig gode scener, som for eksempel flere scener, hvor Ariel og Erik tilbringer tid sammen.
Filmen foregår i hvad der lader til at være Caribien og har flere elementer af musik og dans med herfra og det gør den på ingen måde ringere. Krabben Sebastian har fået en caribian/jamaican accent og mågen Skralde er blevet en kvindelig udgave. Der er en ny legendarisk scene, hvor de to bryder ud i en rap-duet – fantastisk tilføjelse.
Castet af statistskuespillere er alle med forskellige etniske baggrunde, ligesom i Netflix-serien Bridgerton og det er forhåbentlig en tendens der er kommet for at blive.
Hovedrollen Ariel spilles af Halle Bailey en mørk kvinde og med de videoer der er gået viralt, af små pigers glædesreaktion ved at kunne spejle sig selv i hende, tyder på at det ikke er et øjeblik for tidligt, at der kommer endnu mere diversitet ind i Disney-universet.
Grafikken og musikken i scenerne er også lige i skabet og utrolig smukke. Den eneste figur der ikke ligefrem har fået en opgradering, er fisken Tumle. Han er blevet en tynd fesen gul, lille fisk i forhold til tegnefilms versionen, som får ham til at virke mere usynlig og lidt ubetydelig, desværre. Men det er vist også det eneste, som kunne gøres bedre og det er jo i småtingsafdelingen.
Den sidste der skal skamroses er Melissa McCarthy, der spiller havheksen Ursula – hold nu op hvor er det godt. Man plejer at se Melissa i mange skøre og sjove roller, men hun er simpelthen så overbevisende ond, som Ursula, at det er svært at forestille sig, at det ville kunne gøres meget bedre. Det er faktisk præcis sådan man ville have forestillet sig Ursula være, hvis hun var levende.
Tag ind og se den hvis du er Disneyfan og specielt, hvis Den Lille Havfrue også var din yndlings tegnefilm, da du var barn, så bliver du bestemt ikke skuffet over denne filmatiserede version.
Premiere d.25.05 2023
Skuespillere:
Ariel: Halle Bailey
Eric: Jonah Hauer-King
Skralde: Awkwafina
Sebastian: Daveed Diggs
Ursula: Melissa McCarthy
Kong Triton: Javier Bardem
Tumle: Jacob Tremblay
Holdet bag:
Instruktør og producer: Rob Marshall
Producer: John DeLuca
Producer og komponist: Lin-Manuel Miranda
Komponist: Alan Menken
Dansk stemmer:
Ariel: Annelie Karui
Erik: Thomas Meilstrup
Skralde: Lise Baastrup
Sebastian: Wafande Jolivel
Ursula: Sara Gadborg
Kong Triton: Ken Vedsegaard
Tumle: August Lassenius Kramp
