Diminuendo er endnu en film ved Copenhagen Shortfilm Festival. Det er en animationsfilm, og den lever virkelig op til at være en kortfilm. Filmens titel, der direkte oversat betyder at formindske antyder det, og så varer den kun 3 ½ minutter, men i den korte tid får filmens konceptmager og animator givet sin kommentar til forureningen af Verdenshavene. I grå toner færdes havets skabninger i den naturorden, som burde herske. Her er hvaler, rokker, skildpadder, gopler og fugle i nogenlunde skøn samdrægtighed. 

Menneskets intervention har en sørgelig indvirkning på det element, som dyrene svømmer rundt i. Det er giftiggult affald og et kæmpestort gult net, der får kål på dem. 

Filmens lydside er smuk. Der er dels klassisk musik af Bela Bartok og Dimitri Shostakovitch, og så er der nogle smukke optagelser af hvallyde. Det hele foregår i et roligt tempo, som poetisk understreger emnets alvor. 

Det er en sød lille film – så tilbring gerne 3 ½ minutter i dens selskab. 

Koncept og animation: Henrik Lendowski

Lyd: Felix Waverly-Hudson

Musik: Bela Bartok For Children, Vol. 1, Sz 42, No.3, Quasi adagio

Dimitri Shostakovich, String Quartet, No. 8, C-mol

Pianist: Frank Lendowski

Hvallyde: ThomasK Kieckhefer

Varighed: 3 ½ minutter