KT-stjerner-2
‘Everest’ er en utrolig flot film, men desværre når handlingen aldrig op i de samme højder som det imponerende bjerg.

Manuskriptet bygger på en autentisk historie, hvor en gruppe eventyrlystne bjergbestigere kaster sig ud i at komme helt til tops på ‘Mount Everest’ – velvidende, at det ikke er helt ufarligt, og at det i tidens løb har kostet adskillelige menneskeliv.

Det mest imponerende ved denne film er helt sikkert Himalayas spektakulære, snebeklædte bjerglandskaber og de uhyggelige mørke skyer, der faretruende lurer ude i horisonten. Selvom rollerne er besat af nogle af Hollywoods dygtigste skuespillere, så er der ingen tvivl om, at den helt store stjerne er ‘Everest’ selv.

Filmen er lavet i 3D, og jeg må ærligt erkende, at det undrer mig, at man ikke har gjort mere ud af det. Det er meget få steder i filmen, at det giver mening desværre. Også dramatikken kunne med fordel have fået et par ekstra løft.
Men filmen er visuelt flot, og der er da også enkelte scener, der går direkte i hjertet og tårekanalerne.

‘Everest’ har premiere den 17. september 2015

Instruktør: Baltasar Kormákur

Medvirkende: Jason Clarke, Josh Brolin, John Hawkes, Robin Wright, Michael Kelly, Sam Worthington, Keira Knightley, Emily Watson, Jake Gyllenhaal.