Denne film handler helt overordnet om en mand, hvis mål er at hjælpe sin demente far. Men den har så mange flere lag end det. Den handler nemlig også om to generationers sammenstød, om familierelationer og kommunikation eller mangel på samme, om sygdom og sorg, og til sidst som en ekstra lille krølle, om seksualitet.
Man følger John Peterson (Viggo Mortensen), som har hentet sin ældre demente far fra det landsted, hvor faren bor helt alene, og fløjet ham med til Californien, for at kigge på mulige huse i nærheden af, hvor John selv bor med sin partner Eric og deres datter Monica. Men flere gange undervejs glemmer far Willis, hvorfor han er i Californien i første omgang.
Willis er en stolt herre fra en ældre generation, hvor man var en rigtig mande-mand, herre i eget hus og gjorde lige præcis, hvad man havde lyst til, når man havde lyst til det.
Filmen er bygget op, så den springer frem og tilbage i tid hele vejen igennem, man får derfor et fint indblik i, hvordan det var for John at vokse op med en far som Willis. Det har ikke altid været nemt for John, som jo med tiden skilte sig ud fra de gammeldags konservative traditioner med sin seksualitet, og det er bestemt ikke blevet lettere, nu hvor der også er en demenssygdom indover deres familierelation. Willis har aldrig været kendt for den bedste kommunikatør, hverken med sine børn eller ægtefæle(r), det har også været grundlag for flere eksplosive diskussioner med tiden i den lille familie, som først bestod af John, søster og mor, og senere også Willis’ nye kone. Willis har bestemt ikke været bleg for at brænde nogle broer undervejs i sit liv.
John har alligevel besluttet sig for, at hjælpe sin far – trods verbale overfald og hvad der nu måtte dukke op undervejs. Man fornemmer tydeligt, at John må bruge alt hvad han har i sig, for at bevare tålmodigheden overfor sin ældre og noget bramfrie far.
Dette er Viggo Mortensens første film som forfatter og instruktør, og wauw han gør det godt!
Historien er så velskrevet og aktuel i forhold til de føromtalte emner i filmen.
Viggo Mortensen har selv haft flere tilfælde af demens i familien og derfor er flere dele af historien også bygget på personlige erfaringer med sygdommen og hvad den kan bringe med sig.
Viggo Mortensen udtaler i Aftenshowet, at filmen handler om tilgivelse og ikke mindst om kommunikation, for uden kommunikation og tilstedeværelse i verden og vores hverdag, kommer vi ingen vegne med noget som helst.
Det må man da sige er et budskab, som man kan tage og føle på, ligegyldigt hvor i livet man befinder sig.
Det er ikke fordi filmen har en meget overvældende spændingskurve, det meste foregår faktisk i et rimeligt roligt tempo og med en masse smukke, stemningsfyldte naturklip som tilføjelser til historierammen.
Man bliver dybt påvirket af denne film, fordi den fortæller så meget om livet og om mennesker. Er vi der for hinanden, når det virkelig gælder? Og kan vi lære at tilgive hinanden ligegyldigt hvad vi har været igennem?
Man går fra biografsædet og er både forarget, rørt og imponeret. Filmen kan klart anbefales.
Premiere d.5 november
Instruktør: Viggo Mortensen
Manuskriptforfatter: Viggo Mortensen
Producere: Viggo Mortensen, Daniel Bekerman, Chris Curling
Production design: Carol Spier
Kostume design: Anne Dixon
Komponist: Viggo Mortensen
Skuespillere:
Viggo Mortensen : John (50 år)
Grady McKenzie : John (4 år)
Etienne Kellici : John (9-11 år)
William Healy : John (16 år)
Sverrir Gudnason : Willis (23-43 år)
Lance Henriksen: Willis (75 år)
Terry Chen: Eric
Hannah Gross: Gwen
Laura Linney : Sarah (48 år)
Gabby Velis : Monica
Bracken Burns : Jill
