Overdådig og storslået monsterfilm. Et verdensbrag med masser af sprøde effekter, action og gigantiske monstre.
Godzilla II – King of the monsters gigantiske filmunivers har det hele, hvad man kan ønske sig at en mosterfilm, masser af storslåede scener, hvor monstrene kæmper mod hinanden, mageløse effekter. Og Ikke mindst er der givet plads til en historie om familien bestående af far Mark Russell, mor Dr. Emma Russell og datter Madson Russell.
Godzilla II – King of the monsters begynder, hvor Godzilla sluttede sidst. Familien Russel står tilbage med en kæmpesort tab og sorg over tabet af deres lille søn. Tragedien har splittet familien, og hvor Far Russell prøver at bearbejde sorgen ved at arbejde løs, har mor Russell taget en anden beslutning
Der bliver spillet på følelserne i Godzilla II – King of the monsters. Far Mark Russell bliver kaldt til, da der sker noget på monster fronten. Alle monstrene som er blevet gemt på forskellige poster verden over, ser alle ud til at vågne en efter en, hvem står bag? Er det mor Dr. Emma Russell, som i sorgen over tabet af deres søn, har taget en betragtelig drejning og ønsker at ”genstarte” verden, hvor monstrene skal være frie igen. Eller er hun blevet ”kidnappet af den onde og magtbegejstrede Jonah Alan, spillet eminent af Charles Dance ?
Hvem skal overtage jorden monstrene eller menneskeheden) Det bliver en kamp mellem det gode og det onde. Hvor datteren Madson Russell kommer til at stå i midten, og flere gange skal hun vælge mellem sin mor eller far. Dette menneskelige tvist fylder meget i filmen på den gode måde. Og Mark Russell er eminent i rollen, som den objektive forsker, der kæmper for sin familie og datter.
Hvem skulle tro, at Godzilla II – King of the monsters kunne være en sjov film. Der er rigtig mange dybt underholdende og sjove replikker, der leveres gennem hele filmen, hvilket får publikum til at trække på smilebåndet flere gange.
Der hvor Godzilla II – King of the monsters – halter, er i klipningen. Far Mark Russells rolle sidder det ene minut i et kampfly for i det næste minut at sidde på Monarchs hovedkontor til at sidde i en bil eller i en båd i massiv kamp mod monstrene og deres hærgen og ødelæggelse.
Det ene monster efter det andet skydes med atommissiler og bomber for så at genoplive i en anden scene. De mange monstre, der ”overlever” igen og igen i kombination med et ganske stort persongalleri i filmen, gør desværre historien utroværdig, og der kommer ikke rigtig en afsluttende krølle på hver historie. Det gør filmen lang (132 minutter), og de sidste 20 minutters tid, tænker man, at nu må filmen godt slutte.
Og det er rigtig ærgerligt, for Godzilla II – King of the monsters – har alt hvad man kan ønske sig at animerede forhistoriske monstre. Dejligt gensyn med Godzilla, Mothra, Rodan og den ultimative trehovede King Ghidorah. Vedbliver Ghidorah med at være Kongen eller sejrer en anden af global monsterne?
Kulturtid.dk giver Godzilla II – King of the monsters – 3 stjerner.
Medvirkende: Millie Bobby Brown, Vera Farmiga, Ken Watanabe med flere
Instruktør: Michael Dougherty
Manuskrip: Michael Dougherty med flere
Historie: Max Borenstein med flere
Producere: Alex Garcia med flere.
Varighed 132 minutter
Premiere: 30.05.2019